Sport - Ritzau

Tilskuere i slåskamp i Nice før fodboldkamp mod Köln

Tilskuere i slåskamp i Nice før fodboldkamp mod Köln

Tilskuere i slåskamp i Nice før fodboldkamp mod Köln

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C4-NICE-COLOGNE Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix

Conference League-mødet mellem Nice og FC Köln er ikke kommet i gang til tiden på grund af uro på stadion.

Der er udbrudt slåskampe på tribunerne forud for fodboldkampen mellem Nice og FC Köln i Conference League.

Det beretter flere medier, deriblandt avisen Nice-Matin, torsdag.

Avisen skriver, at tyske fans konfronterede hjemmeholdets tilskuere, og der blev kastet med røgbomber, borde og stole fra begge sider.

Det tyske nyhedsbureau dpa fortæller, at en gruppe på cirka 50 Köln-fans opsøgte Nice-tilhængernes tribuneafsnit.

Det tog fem minutter, før politiet fik situationen under kontrol.

Ifølge Nice-Matin er en tilskuer fra Kölns fanafsnit faldet ned fra en sektion og har pådraget sig alvorlige skader.

Köln-anfører Jonas Hector har været ude for at tale de tyske fans til ro, hvis kampen skal gennemføres.

Opgøret skulle være gået i gang klokken 18.45, men et kvarter senere var duellen endnu ikke fløjtet i gang.

Nice har den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel på bænken til kampen. Det samme er forsvarsspilleren Mads Bech Sørensen, der er lejet i Brentford.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“