Sport - Ritzau

Topmotiveret Pogacar er glad for hård Tour-rute

Topmotiveret Pogacar er glad for hård Tour-rute

Topmotiveret Pogacar er glad for hård Tour-rute

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2022-STAGE18 Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

Tadej Pogacar skal næste år forsøge at pille Jonas Vingegaard ned fra Tour de France-tronen.

Motivationen er i top hos Tadej Pogacar, som i sommer blev overstrålet af danske Jonas Vingegaard i Tour de France.

Sloveneren kan ikke vente med at vende tilbage til det franske cykelløb, som torsdag præsenterede en bjergrig rute til næste års udgave.

- Jeg er topmotiveret for at genvinde titlen, siger han ifølge AFP.

- Jeg kan godt lide ruten. Det bliver et hårdt løb fra start med en hård første uge i Baskerlandet, lyder det fra Pogacar.

Pogacar var modsat Vingegaard til stede i Paris under torsdagens præsentation, og han konstaterede ved selvsyn de hårde strabadser, der venter rytterne.

Allerede i første uge skal feltet gennem Pyrenæerne, mens en svær dag med mere end 5000 højdemeter og en stejl enkeltstart er blandt højdepunkterne i den sidste uge.

- Første uge bliver rigtig hård, men tredje uge bliver endnu hårdere.

- I kender mig. Jeg kan godt lide at angribe, men i Tour de France skal man være en anelse mere konservativ, lyder det fra Pogacar.

Efter at have vundet i 2020 og 2021 måtte han i år konstatere, at Jumbo-Vismas danske kaptajn var for stor en mundfuld på de sværeste bjerge.

Danskeren stiller efter alt at dømme op i løbet som forsvarende mester næste år, men der spekuleres også i, om den fremadstormende Vuelta a España-vinder Remco Evenepoel melder sin ankomst.

- Det bliver virkelig sjovt. Jeg kan ikke vente til juli, siger Tadej Pogacar.

- De hårde etaper tidligt i løbet gør det helt sikkert spændende. Så snart sneen smelter i Pyrenæerne, tager vi derhen for at rekognoscere dem.

Mens Pogacar blev slået i Touren, tog han revanche i årets sidste monument, Lombardiet Rundt, som han vandt. Vingegaard blev ved den lejlighed nummer 16.

Tour de France køres fra 1. til 23. juli 2023.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“