Sport - Ritzau

Topscorer Linds stime sluttede: Dejligt det er ovre

Topscorer Linds stime sluttede: Dejligt det er ovre

Topscorer Linds stime sluttede: Dejligt det er ovre

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem Randers FC og Silkeborg IF i Randers søndag den 1. oktober 2023. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Alexander Lind slog ikke rekorden for flest superligamål i træk, og det er hovedpersonen ikke spor ked af.

Efter syv kampe i træk med scoringer måtte Silkeborgs Alexander Lind gå fra banen uden at få nettet til at blafre, da Silkeborg tabte 0-1 i Randers.

Silkeborg-angriberen har også været meget i vælten, da han har brændt banen af i de seneste kampe, og samtidig er Superligaens topscorer.

Flere var endda begyndt at tale om, hvorvidt han kunne slå rekorden for flest superligamål i træk. Rekorden lyder på 11 kampe.

Men søndag var han nærmest anonym i Randers og kom heller ikke på tavlen.

De mange mål har også betydet øget fokus på Alexander Lind som både spiller og person, og angriberen ser nu frem til at kunne tale om andre end sig selv, nu hvor stimen er stoppet.

- Det har været en fin periode med meget opmærksomhed, men det har også taget noget fra holdet.

- Inden kampen lå vi på andenpladsen, og det er som om, at folk glemmer det lidt. Så det er lidt ærgerligt, at det har taget så meget fokus, siger han.

Alexander Lind afviser dog, at det store fokus på ham har fyldt for meget for angriberen.

- Det vil jeg ikke sige, men på et eller andet tidspunkt bliver det også bare nok for en.

- Det har da været dejligt, men man kan også sige, at det er dejligt, at det er ovre nu.

- For det bliver rart at få nogle nye og andre spørgsmål efter hver kamp, frem for det kun skal handle om mig, forklarer den 21-årige Silkeborg-spiller.

Lind havde en enkelt afslutning på mål i løbet af kampen, hvor han også indkasserede en advarsel. Det var på mange måder derfor en kamp til glemmebogen for Alexander Lind, der heller ikke godkender hverken sin egen eller holdets indsats.

- Det var den forkerte indstilling, vi kom ud med, og det ligner os ikke, siger Alexander Lind.

Måske derfor har Alexander Lind heller ikke kodet den danske landstræner Kasper Hjulmands telefonnummer ind på sin telefon.

For på tirsdag udtager Hjulmand sit landshold til de kommende EM-kvalifikationskampe, men her regner Lind ikke med at få et opkald, selv om han har lavet ni mål i ti superligakampe.

- Jeg tror ikke, at han skal udtage mig efter sådan kamp. For hold nu op, hvor var jeg ringe, griner Alexander Lind.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“