Sport - Ritzau

Toptrio tager forventelige sejre i kvindernes håndboldliga

Toptrio tager forventelige sejre i kvindernes håndboldliga

Toptrio tager forventelige sejre i kvindernes håndboldliga

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndboldkampen mellem Team Esbjerg og Nykøbing F. Håndbold i Blue Water Dokken i Esbjerg søndag den 3. september 2023. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Team Esbjerg, Odense Håndbold og Ikast Håndbold leverede op til deres favoritværdigheder onsdag.

Team Esbjerg, Odense Håndbold og Ikast Håndbold er på papiret de stærkeste hold i kvindernes liga, og da de onsdag var i kamp, forløb det som planlagt for de tre topklubber.

Sidste sæsons danmarksmestre, Team Esbjerg, havde besøg af Ringkøbing Håndbold og vandt sit opgør med de meget overbevisende cifre 36-22.

I det vestjyske opgør var gæsterne foran med 1-0, men værterne kom hurtigt foran og så sig aldrig tilbage.

Team Esbjerg var uden den store stjerne Henny Reistad, som kom til skade i weekendens Champions League-kamp.

I bagkæden gjorde Michala Møller sig i stedet positivt bemærket med syv scoringer. Kaja Kamp på stregen scorede otte kasser og blev topscorer.

I Ikast havde værterne en tand mere bøvl med sin modstander, end Esbjerg havde. Aarhus United bed pænt fra sig og var i teten i lange perioder af første halvleg.

Ikast gik ikke desto mindre til pause med en smal føring og ødelagde spændingen i anden halvleg, hvor klubben cementerede en sejr på 27-19.

I Odense var Skanderborg på besøg og drillede favoritten fra Fyn. Men mønstret mindede om det, der udfoldede sig i Ikast.

Da anden halvleg blev sparket i gang, skruede Odense bissen på og kørte en sejr på 37-30 i hus.

Esbjerg, Odense og Ikast har maksimumpoint efter tre kampe og ligger dermed i toppen af tabellen.

Også København Håndbold trak en sejr i land. På udebane slog klubben Viborg HK med 25-24.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“