Sport - Ritzau

Tottenham-træner erkender: Vores offensiv var vag

Tottenham-træner erkender: Vores offensiv var vag

Tottenham-træner erkender: Vores offensiv var vag

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League - Round of 16 - Second Leg - Tottenham Hotspur v AC Milan Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix

Antonio Conte ærgrer sig over Champions League-exit mod AC Milan, men erkender, at hans hold var ufarligt.

Tottenhams manager, Antonio Conte, medgiver, at det er selvforskyldt, at hans mandskab onsdag aften røg ud af Champions League i ottendedelsfinalerne efter dobbeltopgøret mod AC Milan.

Med onsdagens 0-0 tabte Tottenham med samlet 0-1 og formåede altså ikke at få scoret i over 180 minutters fodbold mod det italienske mesterhold. Det blev dårligt nok til nævneværdige Tottenham-chancer på tværs af de to opgør.

- Vi har ikke været i stand til at score i nogen af vores to kampe. Statistikkerne viser, at det var lige kampe, men vi var ikke rigtig farlige, og vi kunne have gjort det meget bedre offensivt.

- Men jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indsats. De gav alt fra start til slut, siger Antonio Conte til britiske BT Sport.

Kun en enkelt gang var det ved at blive farligt for hans hold, men sent i onsdagens nullert blev Harry Kane afvist af en god redning.

I nederlagets stund hæfter Conte sig ved, at Tottenham er et skridt tættere på den europæiske top end sidste år.

- Hvis jeg skal være positiv, så er det et skridt frem i forhold til sidste sæson, hvor vi ikke formåede at gå videre fra gruppespillet i Conference League. Men vi skal åbenlyst blive endnu bedre, siger Conte.

Spørgsmålet er så, om italieneren er manager for Tottenham i næste sæson. Det afviste han at svare på, da han afholdt pressemøde efter kampen.

- Jeg vil ikke sidde og diskutere min fremtid i dag. Jeg har kontrakt til sæsonens udgang, og klubben kender mine tanker. Vi kan snakke om det efter sæsonen, siger Conte på pressemødet.

Stemningen er bedre i den italienske lejr efter avancementet til kvartfinalerne for første gang i 11 år.

AC Milan-træner Stefano Pioli er glad for den disciplinerede krigerindsats, hans spillere viste i London, men det er for tidligt for ham at drømme om en ottende mesterholdstitel til den engang så sejrsvante klub.

- Vi må tage det hele et skridt ad gangen. Nu er vi i kvartfinalen, og så må vi se, hvad der sker i lodtrækningen, siger Pioli ifølge uefa.com.

Lodtrækningen finder sted fredag i næste uge, når de sidste fire kvartfinalister er fundet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“