Sport - Ritzau

Tour de France-hold får plyndret 11 cykler før etape

Tour de France-hold får plyndret 11 cykler før etape

Tour de France-hold får plyndret 11 cykler før etape

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-CYCLING-TDF-2024-STAGE09 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

TotalEnergies har indledt 12. etape i Touren med kun få reservecykler og -hjul på grund af nattetyveri.

Cykelholdet TotalEnergies fik natten til torsdag stjålet 11 cykler forud for 12. etape af Tour de France.

Det beretter cykelhjemmesiden cyclingnews.com.

Tyvene brød ind i cykelholdets lastbil og fjernede de dyre cykler samt værktøjskasser, der anslås til at have en samlet værdi på 150.000 euro (1,1 millioner kroner).

Blandt andre har vinderen af 9. etape, Anthony Turgis, mistet en cykel, hvilket betyder, at han aktuelt er uden reservecykel.

TotalEnergies har blot fire reservecykler tilbage samt nogle få reservehjul.

De stjålne værktøjskasser betyder samtidig, at mekanikerne torsdag har haft svært ved at udføre deres arbejde. Der er allerede sendt bud efter nyt udstyr og flere cykler.

Teammanager Jean-René Bernaudeau ærgrer sig over tyveriet, men maner samtidig til ro.

- Sådan er det en gang imellem. Det er ret irriterende, men rytterne mærker ikke noget til det.

- Vi har et lager med cykelrammer og komponenter. Det er mest irriterende for mekanikerne i forhold til deres værktøjskasser, siger Jean-René Bernaudeau ifølge cyclingnews.com.

Tyveriet skete i byen Lioran, hvor danske Jonas Vingegaard (Visma) onsdag sikrede sig sejren på 11. etape foran Tadej Pogacar (UAE).

Cykelholdene Uno-X og Israel-Premier Tech overnattede på samme hotel som TotalEnergies.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“