Sport - Ritzau

Tour de France opruster sikkerheden efter demonstrationer

Tour de France opruster sikkerheden efter demonstrationer

Tour de France opruster sikkerheden efter demonstrationer

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Første etape af Tour de France 2023 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sportsdirektør tror ikke, at man kommer igennem årets Tour de France uden afbrydelser fra demonstranter.

Tour de France-rytterne er stadig ikke kørt over den spanske grænse til Frankrig, som lige nu er ramt af omfattende demonstrationer efter politiets drab på en 17-årig dreng.

På forhånd har arrangørerne dog styrket sikkerheden i forbindelse med afviklingen af årets Tour.

Det fortæller løbsdirektør Christian Prudhomme ifølge avisen The Guardian.

- Vi vil tilpasse os afhængigt af, hvad der sker, fortæller han.

- Vi er i konstant dialog med myndighederne og følger, hvordan situationen udvikler sig.

De voldelige optøjer startede natten til tirsdag, efter at en politimand havde skudt og dræbt en 17-dreng med nordafrikansk baggrund. Det skete i en forstad til Paris.

Tour de France begyndte lørdag i det nordlige Spanien og bevæger sig først ind over Frankrig mandag.

Det meste af cykelløbet bliver kørt i landlige omgivelser, men konvojen befinder sig for det meste i urbane områder mellem etaper.

Og flere byer fra Paris til Lyon og Marseille er ramt af demonstrationer, der flere dage i træk har fået Frankrig til at indsætte 45.000 politibetjente for at tackle urolighederne.

Samtidig spøger truslen om andre former for demonstrationer fra for eksempel klimaaktivister, som i 2022 havde sat sig midt på vejen under en etape.

Derfor akkompagneres Touren ifølge The Guardian i år af betjente på to motorcykler, som kører i forvejen for at skærme mod eventuelle demonstrationer.

Sportsdirektøren for Jayco AlUla, Matt White, spår over for avisen, at det er usandsynligt, at man kommer igennem dette års Tour uden afbrydelser.

Miljøgruppen Derniere Renovation varslede tidligere i år, at man ville demonstrere under Tour de France.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“