Sport - Ritzau

Tre sårede i angreb på fans før Conference League-finale

Tre sårede i angreb på fans før Conference League-finale

Tre sårede i angreb på fans før Conference League-finale

Ritzau
Prag
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C4-FIORENTINA-WEST HAM-FANS Foto: Str/Ritzau Scanpix

Forud for Conference League-finalekampen er tre engelske fans blevet såret efter et angreb af italienske fans.

Tre personer er kommet til skade i forbindelse med optøjer forud for finalen i Conference League.

Det oplyser tjekkisk politi på Twitter onsdag eftermiddag.

- Italienske fans angreb West Ham-fans på en bar på gaden Rytířská og sårede tre, skriver politiet.

Onsdag aften skal det italienske fodboldhold Fiorentina møde engelske West Ham i et finaleopgør i den tjekkiske hovedstad Prag.

Af den grund er tusindvis af fans taget til storbyen, hvor de har gjort sig bemærket i gadebilledet.

Ifølge Sky News har et øjenvidne sagt, at italienske fans blandt andet har været bevæbnet med kæder og kastet med fyrværkeri.

I politiets tweet fremgår det, at også en politibetjent blev angrebet.

- Vi har tilbageholdt 16 personer, og vi er i øjeblikket ved at undersøge hele hændelsen, lyder det fra myndigheden.

I tweetet har politiet vedhæftet et billede, som viser flere mænd iført mørke trøjer med hænderne bundet bag ryggen. De ligger på maven på gulvet, mens nogle betjente står over dem.

Sky News skriver onsdag aften, at mere end 30 personer er blevet tilbageholdt i forbindelse med hændelsen.

Ifølge mediet var en gruppe West Ham-fans angiveligt i gang med at drikke på baren, da de blev angrebet af et større antal mænd iklædt sort tøj.

- Omkring otte italienere gik forbi, mens de svingede med bånd og kæder.

- Fem minutter senere kom en stor gruppe ned af vejen og angreb os, lyder det fra en West Ham-fan til Sky News.

Andre fans af West Ham var på vej til stedet, da politiet trådte ind for holde de to grupper separeret.

Der lå knust glas på gulvet og en afbrændt stol uden for baren, skriver mediet.

En West Ham-fan, som kender de sårede, har fortalt Sky News, at de er på hospitalet. Derudover har han fortalt, at en af de tilskadekomne har fået et "massivt" snit i hovedet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“