Sport - Ritzau

Tre spillere scorer fem mål i 27-0-sejr til Bayern München

Tre spillere scorer fem mål i 27-0-sejr til Bayern München

Tre spillere scorer fem mål i 27-0-sejr til Bayern München

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Test match FC Bayern Munich - Rottach Egern 27-0. Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Bayern München affejede tirsdag godt og grundigt amatørholdet FC Rottach-Egern i en træningskamp.

Det var noget af en opvisning, Bayern Münchens netop ankomne forsvarsspiller Kim Min-jae tirsdag fik af sine nye holdkammerater.

I en venskabskamp mod klubben FC Rottach-Egern vandt de tyske mestre nemlig hele 27-0 efter at være kommet foran 18-0 i første halveg.

Jamal Musiala scorede efter blot tre minutter og endte med at sende fem kasser i mål.

Marcel Sabitzer, netop hjemvendt fra et lejeophold i Manchester United, scorede også fem mål på kun 22 minutter.

Mathys Tel scorede som den tredje spiller også fem mål mellem det 22. og 41. minut.

Serge Gnabry måtte tage sig til takke med blot et hattrick, mens spillere som Konrad Laimer, Noussair Mazraoui, Dayot Upamecano og Leroy Sané også kom på tavlen.

Kampen blev spillet i byen Tegernsee i den tyske delstat Bayern, hvor mesterklubben er på træningslejr.

Hvad Bayern München får ud af at bruge sommerpausen på at teste sig selv mod amatørhold som FC Rottach-Egern, står ikke klart på dette tidspunkt.

Men det virker til at være en tilbagevendende tradition at sætte det sydtyske mandskab på plads.

I 2019 vandt Bayern München 23-0 mod amatørholdet, som dog i 2018 formåede at score to mål i, hvad der endte med at blive et 2-20-nederlag.

Senere på sommeren får Bayern München formentlig lidt mere modstand, når klubben skal møde Liverpool, Manchester City og AS Monaco - også i træningskampe.

Bayern München har vundet de seneste 11 tyske mesterskaber.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“