Sport - Ritzau

Trods storsejr husker FCM europæisk chok: Vi skal være sultne

Trods storsejr husker FCM europæisk chok: Vi skal være sultne

Trods storsejr husker FCM europæisk chok: Vi skal være sultne

Ritzau
Andorra la Vella
Zuletzt aktualisiert um:
FC Midtjylland - Vejle Boldklub, Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM vandt 3-0 i første CL-kvalkamp, men skal ikke stille sig tilfreds inden returkamp, mener målscorer.

Godt nok vandt FC Midtjylland tirsdag aften sikkert 3-0 på udebane mod upåagtede Santa Coloma i Champions League-kvalifikationen, men det stiller ikke målscorer Aral Simsir tilfreds.

For kantspilleren husker, hvad der skete sidste år i kvalifikationen til Conference League.

Her måtte FC Midtjylland ud i forlænget spilletid mod ligeledes upåagtede Progres Niederkorn, inden den samlede sejr kom i land, efter at midtjyderne ikke kunne forsvare en 2-0-sejr på hjemmebane i ordinær spilletid i returkampen i Luxembourg.

- Det er et godt udgangspunkt, men vi skal stadig ikke være tilfredse, siger Aral Simsir til FCM's hjemmeside.

- Vi så, hvad der skete nede i Luxembourg sidste år, så vi skal blive ved med at være sultne, og vi skal komme stærkt fra land, når vi møder dem på MCH Arena.

Efter to FCM-mål i første halvleg kom Aral Simsir på måltavlen med knap 25 minutter tilbage af kampen i Andorra mod Santa Coloma. Den 22-årige kantspiller lagde bolden i en blød bue over i det lange hjørne uden chance for målmanden efter et lille træk ind i banen.

Målet kom, blot et minut efter at Simsir havde ramt overliggeren efter en solotur.

- Jeg var selvfølgelig irriteret over, at den først ramte overliggeren. Det havde været et lækkert solomål. Men jeg prøvede at lægge det bag mig, være positiv, og jeg fik så chancen igen og lagde den over i det lange hjørne. Det er jeg virkelig glad for, selv om det vigtigste var sejren i dag, siger Simsir.

Der er returopgør i Herning 31. juli mod Santa Coloma. Går FCM som forventet videre fra anden runde af Champions League-kvalifikationen venter formentlig ungarske Ferencvaros i tredje kvalifikationsrunde.

Ferencvaros slog tirsdag aften The New Saints fra Wales med 5-0 på hjemmebane i første opgør.

Herefter vil der også vente en playoffrunde for FC Midtjylland, før en billet til Champions League er sikret.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“