Sport - Ritzau

TTH's slutspilshåb er truet efter fjerde nederlag i træk

TTH's slutspilshåb er truet efter fjerde nederlag i træk

TTH's slutspilshåb er truet efter fjerde nederlag i træk

Ritzau
Holstebro
Zuletzt aktualisiert um:
Håndbold GOG - THH Holstebro lørdag den 6 februar 2021. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

TTH Holstebro tabte klart til BSH og skal kæmpe for at nå slutspillet i herrernes håndboldliga.

Denne sæson skal efter planen give oprejsning til håndboldklubben TTH Holstebro efter sidste års rædsler, hvor de ambitiøse vestjyder kun med nød og næppe undgik en sensationel nedrykning fra herrernes håndboldliga.

Men efter nogle fornuftige efterårsmåneder er klubben igen havnet i en mindre resultatmæssig krise.

Mandag aften tabte TTH klart med 27-33 på hjemmebane til Bjerringbro-Silkeborg i holdenes første kamp efter VM-pausen. Lægger man tre nederlag i december oveni, har Holstebro-holdet nu tabt fire gange på stribe.

Med syv kampe tilbage af grundspillet er TTH på niendepladsen og dermed uden for slutspilspladserne.

Det begyndte at gå galt i slutningen af første halvleg, hvor BSH gik fra at være bagud 8-10 til at føre 16-11. Det dyk kom hjemmeholdet sig ikke over.

At anden halvleg endte med at blive nogenlunde jævnbyrdig, levede gæsterne naturligvis fint med. For forspringet var så stort, at der reelt aldrig var spænding om resultatet.

Den kommende Bundesliga-spiller Mads Kjeldgaard Andersen havde en god aften i BSH's bagkæde, hvorfra han bankede otte bolde i nettet.

Samme antal scoringer nåede TTH's Frederik Tilsted op på. Men det var altså ikke til megen nytte for hjemmeholdet, der på lørdag skal på en om muligt endnu sværere opgave ude mod mestrene fra GOG.

BSH leger til gengæld vanen tro med blandt ligaens bedste. Holdet er på tredjepladsen tre point efter GOG og fem efter førende Aalborg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“