Sport - Ritzau

Tuchel efter Bayern-nedtur: Jeg er forelsket i mit hold

Tuchel efter Bayern-nedtur: Jeg er forelsket i mit hold

Tuchel efter Bayern-nedtur: Jeg er forelsket i mit hold

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-MAN CITY-BAYERN Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Bayern-træner Thomas Tuchel kalder resultatet i 0-3-nederlaget på udebane til Manchester City for misvisende.

Bayern München får svært ved at nå semifinalerne i Champions League efter et 0-3-nederlag på udebane til Manchester City.

Cheftræner Thomas Tuchel mener ikke, at tirsdagens resultat afspejler den reelle forskel på de to hold.

- Jeg mener, at resultatet er misvisende. De straffede os i nogle faser af spillet, hvor vi var det bedste hold.

- Vi blev ganske enkelt straffet brutalt i dag, siger Tuchel ifølge uefa.com til Prime Video.

Tyskeren kunne se sit mandskab komme bagud midtvejs i første halvleg på et skud fra Rodri, inden Bernardo Silva og Erling Haaland øgede til 2-0 og 3-0 i de sidste 20 minutter på Etihad Stadium.

- Vores præstation var efter min mening god frem til 2-0. Jeg ønsker ikke at tale resultatet ned. Jeg så en meget god præstation indtil det 70. minut.

- Jeg synes, at vi havde fortjent minimum et mål, og så gav vi en eller to scoringer for meget væk. Jeg tror, at mine spillere manglede en lille smule selvtillid og form, siger Tuchel.

Den forholdsvis nyansatte træner, der i slutningen af marts afløste Julian Nagelsmann, kalder nederlaget i Manchester for bittert, men han er alligevel ikke alt for nedtrykt.

- Jeg blev en smule forelsket i mit hold i dag på grund af den måde, vi præsterede på. Det kan lyde underligt, men det var virkelig sjovt, siger Tuchel.

Manchester City-manager Pep Guardiola erkender, at de tyske gæster i lange perioder pressede hans hold. Han slår samtidig fast, at intet er afgjort forud for næste uges returmøde.

- Det var en Champions League-kamp mellem to tophold. Det var meget tæt. I dele af kampen var de bedre end os, siger Guardiola.

Han mener blandt andet, at Bayern kom bedst ud til anden halvleg.

- Men så justerede vi nogle ting, og så var vi bedst, siger spanieren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“