Sport - Ritzau

Tusindvis af italienere siger farvel til afdød VM-helt

Tusindvis af italienere siger farvel til afdød VM-helt

Tusindvis af italienere siger farvel til afdød VM-helt

Ritzau
Palermo
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Schillaci Funerals Foto: Alberto Lo Bianco/Ritzau Scanpix

Halstørklæder og fodboldtrøjer prydede kisten, da italieneren Salvatore Schillaci fredag blev begravet.

Salvatore Schillaci havde stor betydning for italiensk fodbold.

Det var tydeligt, da den tidligere fodboldspiller fredag blev begravet i sin hjemby, Palermo, på Sicilien.

Tidligere på ugen kom det frem, at Schillaci var død i en alder af 59 år. Han havde lidt af tyktarmskræft og var blevet opereret to gange før sin død.

Flere tusinde italienere var ifølge nyhedsbureauet AP mødt op for at tage afsked med Schillaci, som særligt er kendt for VM i 1990, hvor han blev turneringens topscorer.

Kisten var dækket med halstørklæder og trøjer fra klubber, han havde spillet for i løbet af karrieren.

Foruden det italienske landshold repræsenterede Schillaci i hjemlandet Messina, Juventus og Inter, mens karrieren sluttede i japanske Júbilo Iwata.

Begravelsen fandt sted i Palermos hovedkatedral. Her var der plads til cirka 1000 mennesker, men flere tusind ventede på pladsen ude foran.

De råbte hans navn og klappede, da kisten blev ført ud.

Blandt de tilstedeværende ved begravelsen var blandt andre Giuseppe Bergomi, som var holdkammerat med Schillaci både i Inter og på landsholdet.

Op til begravelsen kunne offentligheden se den afdøde angribers kiste, der blev vist frem på Palermos hjemmebane, Stadio Renzo Barbera.

Salvatore Schillaci nåede aldrig selv at spille for Palermo, men blev født og opvoksede i byen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Grenzüberschreitender Verkehr: Warum Bus und Zug kaum eine Alternative sind“