Sport - Ritzau

Tysk minister truer russiske atleter med indrejseforbud

Tysk minister truer russiske atleter med indrejseforbud

Tysk minister truer russiske atleter med indrejseforbud

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
Ceremony for 175 years of the German Gymnastics Federation in the Paulskirche. Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix

IOC har åbnet for, at atleter fra Rusland og Belarus skal kunne konkurrere, men det er Tyskland imod.

Russiske atleter kan få forbud mod at rejse ind i Tyskland, selv om de får lov til at deltage i sportsbegivenheder af de forskellige forbund.

Sådan lyder truslen fra den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, ifølge dpa i et interview med mediegruppen Funke.

Udmeldingen kommer, efter at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) i marts præsenterede en række nye anbefalinger, som skal gøre det muligt for russiske og belarusiske udøvere at deltage i internationale stævner og mesterskaber igen.

- Lande, der afholder store sportsbegivenheder, er ikke magtesløse. De kan med uddelingen af visum kontrollere, om russere rent faktisk kan deltage.

- Vi kan handle derefter, når vi organiserer internationale konkurrencer i Tyskland. Vi vil altid handle med et klart standpunkt, lyder det fra indenrigsministeren.

Adskillige lande har advaret mod at lukke russiske og belarusiske atleter tilbage i folden i internationale konkurrencer.

Danmarks regering har været blandt underskriverne af en erklæring, der udtrykker stor bekymring for IOC's nye kurs. Mere end 30 andre lande deler den danske holdning.

Omvendt har IOC bedt landene om at blande sig uden om, da det efter den olympiske komités mening ikke bør være op til politikerne at bestemme, hvem der deltager.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år anbefalede IOC helt at udelukke russere og belarusere fra sportsbegivenheder.

Den opfordring fulgte langt de fleste internationale sportsforbund, og mange fastholder indtil videre den politik trods IOC's nye anbefalinger.

Et af dem, der er gået den modsatte vej, er Det Internationale Fægteforbund, som har åbnet for de to landes atleter igen.

Det fik i marts Dansk Fægte-Forbund til at aflyse et internationalt stævne i Danmark, og flere andre lande har gjort det samme.

IOC anbefaler fortsat, at landshold og klubber fra Rusland og Belarus udelukkes fuldstændig, og der opfordres til, at flag og symboler fra nationerne ikke vises.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“