Sport - Ritzau

Tysk tennishåb nærmer sig titel i debut på topniveau

Tysk tennishåb nærmer sig titel i debut på topniveau

Tysk tennishåb nærmer sig titel i debut på topniveau

Ritzau
Hamburg
Zuletzt aktualisiert um:
Germany Tennis Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix

For en uge siden havde Noma Noha Akugue aldrig spillet på WTA Tour-niveau. Nu er hun i finalen i Hamburg.

Den tyske teenager Noma Noha Akugue er tæt på at levere en sensationel bedrift i international kvindetennis.

Indtil for en uge siden havde den 19-årige tysker aldrig spillet på WTA Touren, men efter fire sejre de seneste dage kan hun allerede lørdag sikre sig karrierens første titel på øverste niveau.

Noma Noha Akugue har spillet sig frem til finalen i Hamburg European Open, hvor hun møder hollænderen Arantxa Rus.

- For en uge siden vidste jeg ikke engang, om jeg ville få et wildcard til turneringen.

- Nu håber jeg, at jeg kan spille mit bedste tennis i finalen, siger Noma Noha Akugue.

Tyskeren, der har nigerianske rødder, rangerer som nummer 207 på verdensranglisten.

Forud for turneringen i Hamburg har hun blot deltaget i mindre turneringer på ITF-niveau. Derudover har hun i år også har været tilmeldt kvalifikationen til Wimbledon og French Open uden at nå hovedturneringen.

I kvartfinalen i Hamburg slog det unge tyske tennishåb semifinalisten fra French Open, italieneren Martina Trevisan, i tre sæt.

Finalemodstanderen Arantxa Rus er nummer 60 i verden. Skulle den 32-årige hollænder gå hele vejen i Hamburg, vil det være karrierens største turneringssejr.

Lørdagens finale spilles klokken 13.30.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“