Sport - Ritzau

Tyske fodboldklubber donerer protest-tennisbolde

Tyske fodboldklubber donerer protest-tennisbolde

Tyske fodboldklubber donerer protest-tennisbolde

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-GER-BUNDESLIGA-BOCHUM-BAYERN MUNICH Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Bochum og Wolfsburg donerer tennisbolde, som utilfredse fans i protest har kastet på banen under kampe.

Bundesligaklubberne Bochum og Wolfsburg vil donere et hav af tennisbolde til skoler og institutioner.

Tennisboldene er blevet kastet på banerne af fans, som har protesteret mod udefrakommende investorers potentielle indtog i den tyske fodboldliga.

Bochum bekræfter onsdag, at den vil donere alle brugbare tennisbolde til blandt andet en skole i Bochum.

Bolde, der ikke længere er brugbare, kasseres forsvarligt.

I Wolfsburg bliver boldene doneret til daginstitutioner og børnehaver i regionen. Det siger en talsmand for klubben til Wolfsburger Nachrichten.

Protesterne på tribunerne har stået på i flere uger.

Alene ved de to hjemmekampe i Wolfsburg mod Hoffenheim og Borussia Dortmund blev der indsamlet hundredvis af tennisbolde.

Fansene er uenige i klubbernes beslutning om at åbne for, at investorer kan købe en andel af de fremtidige tv-indtægter i tysk fodbold.

Beslutningen blev truffet på et møde i Den Tyske Fodboldliga (DFL) i december.

To tredjedele af de 36 klubber i landets to bedste rækker stemte for det kontroversielle forslag.

Flere tyske klubber har været tvunget til at stramme budgetterne, da der i denne sæson er færre tv-penge til fordeling blandt klubberne.

Protesterne er ikke isoleret til Bundesligaen. Fans på tværs af de to bedste ligaer har protesteret indædt.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“