Sport - Ritzau

Tyske fodboldklubber må spare efter fejlslagen tv-plan

Tyske fodboldklubber må spare efter fejlslagen tv-plan

Tyske fodboldklubber må spare efter fejlslagen tv-plan

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
SpoBis Congress in D''sseldorf Foto: Roberto Pfeil/Ritzau Scanpix

Der vil i næste sæson være færre tv-penge til de tyske fodboldklubber, der i maj takkede nej til investor.

En fejlslagen plan om at øge indtægterne fra internationale tv-aftaler rammer i næste sæson de bedste fodboldklubber i Tyskland.

Det bekræfter direktøren for Den Tyske Fodboldliga (DFL), Axel Hellmann.

I maj nedstemte klubberne i Tysklands to bedste fodboldrækker et forslag om at afgive 12,5 procent af de internationale tv-rettigheder til en investor for en 20-årig periode.

Investoren var parat til at lægge omkring 15 milliarder kroner.

Ifølge avisen Bild betyder situationen, at klubberne i de to bedste række samlet set får 100 millioner euro (745 millioner kroner) mindre end planlagt.

- Jeg kommenterer ikke konkrete tal, førend vi har informeret klubberne, siger Axel Hellmann.

DFL-direktøren bekræfter dog, at de beløb, der har været fremme i medierne, stemmer nogenlunde overens med virkeligheden.

De 36 bedste klubber i Tyskland må derfor i gang med at justere budgetterne.

- Sådan er det, når man lukker en dør uden at have et alternativ på bordet, siger Axel Hellman.

I sidste sæson indbragte de internationale tv-aftaler tysk fodbold en samlet indtjening på 160 millioner euro (1,2 milliarder kroner).

Tv-aftalen på det tyske hjemmemarked var 1,1 milliard euro (8,2 milliarder kroner) værd.

Medvirkende til, at klubberne nu kan se frem til et mindre beløb i næste sæson, er, at Det Tyske Fodboldforbund (DFB) skal have en større del af tv-pengene end førhen.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“