Sport - Ritzau

Tyskland vil vise VAR-situationer på publikums mobiler

Tyskland vil vise VAR-situationer på publikums mobiler

Tyskland vil vise VAR-situationer på publikums mobiler

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EURO-2024-QUALIFIER-CRO-TUR Foto: Denis Lovrovic/Ritzau Scanpix

Det Tyske Fodboldforbund vil komme frustrerede tilskuere i møde med app, der skal give indblik i VAR-tjek.

Fodboldtilskuere holdes mange steder i uvished, når kampafgørende situationer bliver udsat for VAR-tjek.

I Tyskland kommer fodboldforbundet (DFB) nu de ofte frustrerede tilskuere i møde.

DFB er i gang med at producere en mobilapp, der skal give tilskuerne adgang til kommunikationen mellem dommerne og videodommerne. Appen kommer muligvis til at indeholde videosekvenser.

- Idéfasen er afsluttet, og vi er nu gået ind i en planlægningsfase og overvejer, hvordan det skal implementeres, siger innovationsleder i DFB Jochen Drees til nyhedsbureauet dpa.

Der arbejdes blandt andet på at give tilskuerne adgang til de samme videosekvenser som tv-seerne. Der er dog nogle juridiske spørgsmål, der skal afklares.

- Det omhandler blandt andet rettigheder, og vi skal også sikre os, at systemet fungerer perfekt på stadion, siger Jochen Drees.

Planen er, at VAR-appen allerede vil være klar til at tage i brug i løbet af forårssæsonen i den tyske Bundesliga.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“