Sport - Ritzau

U21-landshold indleder EM-revanchetogt med sejr

U21-landshold indleder EM-revanchetogt med sejr

U21-landshold indleder EM-revanchetogt med sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
U21-landsholdet - EM-kvalifikationskamp Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

U21-landsholdet fik en god start på EM-kvalifikationen med en sejr på 2-1 ude over Litauen.

De unge danske U21-talenter fik fredag aften en god start på EM-kvalifikationen med en kneben 2-1-sejr ude over Litauen.

I år skal Danmark ikke være med ved U21-EM, fordi kvalifikationen glippede sidste år efter nederlag i to playoffkampe mod Belgien.

I årene fra 2015 til 2021 var Danmark ellers hvert andet år fast deltager ved EM-slutrunderne.

Derfor var det en stor skuffelse, at holdet med en stærk trup ikke kvalificerede sig EM i år.

Det er noget, der helst ikke skal gentage sig, har U21-landstræner Steffen Højer sagt på forhånd, og han forventer en trodsreaktion fra holdet.

Om den trodsreaktion for alvor kom fredag aften, kan diskuteres. Men de danske talenter fik en forrygende start på kampen på det mennesketomme stadion i Jonava.

Efter blot ni minutter sparkede anfører Maurits Kjærgaard fladt bolden i nettet efter et glimrende oplæg fra kantspilleren Mads Hansen.

To minutter senere stod det 2-0 til Danmark, da Mads Hansen med venstrebenet skruede bolden op i det fjerneste målhjørne.

Dermed fik FC Nordsjælland-spilleren en afgørende rolle i kampen med både et mål og en assist.

Danskerne dominerede generelt kampen, havde bolden mest og kom frem til de største chancer.

Alligevel blev resten af kampen ikke en knusende sikker opvisning. Nærmere tværtimod.

Litauen gjorde det til en spændende og urolig dyst ved at reducere til 1-2 på et hjørnespark efter 19 minutter.

Helt umarkeret kunne Litauens Armandas Kucys heade bolden i nettet fra tæt hold.

I starten af anden halvleg kom Mathias Kvistgaarden frem til en stor chance, men Brøndby-spilleren brændte muligheden.

Litauen gjorde det kort efter endnu sværere for sig selv, da Natanas Zebrauskas fik sit andet gule kort og dermed marchordre.

Med ti spillere kom litauerne alligevel frem til sporadiske kontrachancer, men Danmark holdt stand og indkasserede ikke flere mål.

Kvalifikationen til EM i 2025 slutter i efteråret 2024.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“