Sport - Ritzau

Uheldig Randers-keeper er kommet godt igennem operation

Uheldig Randers-keeper er kommet godt igennem operation

Uheldig Randers-keeper er kommet godt igennem operation

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga AC Horsens - Randers FC Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lørdag blev Patrik Carlgren opereret efter sit voldsomme sammenstød med AC Horsens' Anders K. Jacobsen.

Det så slemt ud, da Randers-målmanden Patrik Carlgren i fredagens superligakamp kom til skade i et sammenstød med AC Horsens-angriberen Anders K. Jacobsen.

Og svenskeren slap da heller ikke for en operation for de skader, han pådrog sig.

Lørdag aften meddelte Randers FC på Twitter, at Carlgren er kommet godt igennem indgrebet.

- Operationen for det dobbelte kæbebrud er gået godt, og nu venter der en pause for vores svenske ankermand, skriver klubben uden at opsætte en prognose for Carlgren.

Klubben ledsager beskeden med et billede, hvor Carlgren vender en tommelfinger op i sin hospitalsseng.

Der var spillet knap en time af kampen, da uheldet indtraf.

Anders K. Jacobsen tog et træk forbi keeperen, som nedlagde angriberen på ulovlig vis.

Dommeren pegede på straffesparkspletten, men opmærksomheden kredsede sig om Carlgren, som lå bevidstløs på banen.

Efter kampen kunne Randers-træner Thomas Thomasberg fortælle, at Carlgren efter omstændighederne havde det nogenlunde.

- Det, jeg har hørt, er, at han har det okay, men der er højst sandsynligt sket et brud. Derudover var han også bevidstløs i et stykke tid, og så har han formentligt også fået en hjernerystelse, sagde cheftræneren.

Episoden påvirkede Thomasberg.

- Det var hårdt at se ham ligge derinde. Vi kunne hurtigt se på spillernes reaktioner, at der var sket noget alvorligt.

- Det gør altid ondt. Der spekulerede vi ikke på straffesparket og stillingen, men på om han var okay og klarede sig, forklarede cheftræneren.

Randers endte med at tabe kampen 1-5.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“