Sport - Ritzau

Ung midtbanemand slæber Barcelona til sejr mod bundprop

Ung midtbanemand slæber Barcelona til sejr mod bundprop

Ung midtbanemand slæber Barcelona til sejr mod bundprop

Ritzau
Almería
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-ALMERIA-BARCELONA Foto: Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix

Fermin Lopez stod for begge mål, da Barcelona tog en betydningsløs sejr over Almeria i La Liga.

Mesterskabet er gledet FC Barcelona af hænde i La Liga. I stedet skal de detroniserede mestre forsøge at sætte nogle præstationer sammen, som giver løfter om noget mere i næste sæson.

Trods en sejr på 2-0 var det en i bedste fald jævn præstation, holdet leverede torsdag, da ligaens agterlanterne Almeria blev slået. Dog viste Fermin Lopez med to mål og Lamine Yamal sig flot frem.

Barcelona er på andenpladsen med fire point ned til Girona. Der resterer to runder. Real Madrid er 14 point foran og har sikret mesterskabet.

Bundproppen Almeria er omvendt allerede dømt til nedrykning.

Den sydspanske klub har kun vundet to kampe i sæsonen, og Barcelona sad da også på kampen fra start. Det var ikke voldsomt svært for favoritterne at komme til chancer.

Offensiven har ikke været pletfri gennem sæsonen, men det er i den anden ende af banen, hvor de største spørgsmål består.

Før kampen havde man lukket 43 mål ind i ligaen. Senest man lukkede så mange mål ind i ligaen, var i 2007/08-sæsonen. Hvis ikke man skal overgå det, kræver det rent bur i de to sidste ligakampe.

Efter 14 minutter headede Fermin Lopez Barcelona i front, og det kunne også være blevet til flere mål fra Xavis hold før pausen. Men det kunne også være gået galt.

Kort før pausen sejlede defensiven. Leo Baptistao kom fri, men hans afslutning tog stolpen. Og lige efter pausen brændte Anthony Lozano, hvad der mindede om et straffespark i åbent spil fra syv meters afstand.

Barcelona slap med skrækken. Men præstationen får ikke en fremtrædende plads i den stolte klubs annaler.

Som det har været tilfældet det meste af sæsonen, var Lamine Yamal det største lyspunkt på Xavis mandskab. Fermin Lopez bød sig også flot til, og midtvejs i anden halvleg gjorde han det også til 2-0 med en god afslutning i feltet.

Andreas Christensen kom ind kort efter, men gjorde ikke det store væsen af sig i den betydningsløse kamp.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“