Sport - Ritzau

Union Berlin cementerer førsteplads efter keeper-brøler

Union Berlin cementerer førsteplads efter keeper-brøler

Union Berlin cementerer førsteplads efter keeper-brøler

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-GER-BUNDESLIGA-UNION BERLIN-DORTMUND Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Frederik Rønnow havde flere fine redninger, og Janik Haberer scorede to mål, da Union Berlin slog Dortmund.

Union Berlin fortsætter sin fantastiske start på bundesligasæsonen. Søndag blev det til den syvende sejr ud af ti mulige, da hjemmekampen mod Borussia Dortmund blev vundet med 2-0.

På førstepladsen har Union med Frederik Rønnow på holdet nu 23 point, mens Dortmund på ottendepladsen har 16.

Dortmund fik ellers et fint udlæg på sæsonen, men er dumpet tilbage, efter det nu kun er blevet til en sejr i de seneste fem kampe.

Ved kampens slutfløjt havde Union et forspring på fem point til nummer to, men i søndagens sene kamp kan Freiburg komme på 21 point. Det kræver dog sejr ude mod Bayern München, der med en sejr overtager andenpladsen med 19 point.

Union-midtbanespilleren Janik Haberer er ikke kendt som en flittig målscorer, men søndag blev han den store helt med to træffere.

Den første i søndagens kamp krævede dog ikke meget, da det snarere vil blive husket som en fatal målmandsbrøler.

Dortmund-keeper Gregor Kobel skulle sparke bolden væk tæt på eget mål, men i stedet skvattede han i bolden, så Haberer blot skulle skubbe bolden det sidste stykke over stregen til 1-0-føring.

Ikke desto mindre animerede målet Haberer til at afslutte mere, og da han scorede anden gang, var målet af en flottere kaliber. Han trykkede af uden for feltet og scorede fladt ved den ene stolpe midtvejs i første halvleg.

I den anden ende stod Union-forsvaret i vanlig stil godt, og den danske målmand, Frederik Rønnow, kunne fejre et clean sheet. Blot seks mål er der scoret mod holdet i ti runder.

Dortmund havde skuffende lidt at byde på offensivt, men i det sidste kvarter blev Rønnow tvunget ud i flere fine redninger.

Først skærmede han godt af, da Marco Reus var ved at komme i god skudposition, og i minutterne efter reddede danskeren to gode forsøg fra Youssoufa Moukoko.

Det lykkedes dog for Union at ride stormen af og sikre 2-0-sejren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“