Sport - Ritzau

Union Berlin forsøger at bevare optimismen midt i krise

Union Berlin forsøger at bevare optimismen midt i krise

Union Berlin forsøger at bevare optimismen midt i krise

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-GER-ITA-UNION BERLIN-PRESSER Foto: John MacDougall/Ritzau Scanpix

Det har været nogle særdeles hårde uger for Union Berlin, der ikke har vundet en fodboldkamp siden 26. august.

Otte nederlag i træk er det blevet til for den tyske fodboldklub Union Berlin inden tirsdagens Champions League-kamp hjemme mod Napoli.

Seks af nederlagene er kommet i Bundesligaen, mens to af dem er indtruffet i Champions League, hvor holdet er debutant.

Derfor er Union Berlin-træner Urs Fischer opsat på at bremse den kedelige stime mod den italienske mesterklub. Det skal ske med selvtillid og positiv energi, siger træneren.

- Vi gør et nyt forsøg på at komme tilbage på sporet, siger Urs Fischer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er med afstand den værste nederlagsstime for Union Berlin siden holdets oprykning til Bundesligaen i 2019.

I sidste sæson endte Union Berlin på fjerdepladsen i Bundesligaen som en af de store overraskelser i europæisk fodbold.

- Vi har nået vores mål og fejret store succeser sammen i de seneste år. Nu er der lidt stormvejr.

- Jeg er ikke bekymret for, hvad der sker om to-tre uger. Jeg koncentrerer mig om her og nu. Vores opgave er at slå Napoli, siger træneren.

Union Berlin har tabt de to første kampe i Champions League på mål dybt inde i tillægstiden mod både Real Madrid og Braga.

Især nederlaget til Braga gjorde ondt på Union Berlin, der smed en 2-0-føring undervejs i 2-3-nederlaget.

- Vores humør er nødt til at være godt, selv om tingene er lidt komplicerede for os for tiden, siger Union Berlin-spilleren Rani Khedira.

Napoli-træner Rudi Garcia advarer mod at undervurdere det sårede tyske hold netop nu.

- Union Berlins seneste historie har været god. Holdet spillede fremragende i Bundesligaen i sidste sæson og fortjente pladsen i Champions League.

- De går igennem en hård tid i øjeblikket, men vi kender kvaliteterne på deres hold. De har gode spillere, siger Rudi Garcia.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“