Sport - Ritzau

United-manager: Ronaldo nægtede at lade sig indskifte

United-manager: Ronaldo nægtede at lade sig indskifte

United-manager: Ronaldo nægtede at lade sig indskifte

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Britain Soccer Premier League Foto: Dave Thomposon/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo ville ikke på banen i onsdagens 2-0-sejren over Tottenham, afslører Erik ten Hag.

Historien om Cristiano Ronaldos tidlige exit fra Manchester Uniteds 2-0-sejr over Tottenham onsdag har taget en ny drejning.

Fredag bekræfter United-manager Erik ten Hag nemlig, at den portugisiske superstjerne nægtede at lade sig skifte ind.

- Ja, siger hollænderen kortfattet, da han bliver spurgt direkte, om Ronaldo selv sagde nej til at komme på banen.

Ronaldo forlod siden tydeligt frustreret bænken og Old Trafford kort før tid.

Som straf for udvandringen er han ikke med i Manchester Uniteds kamptrup til storkampen mod Chelsea i Premier League på lørdag. Det skrev klubben på sin hjemmeside torsdag.

- Indholdet af snakken holder vi mellem Cristiano og jeg. Og vores udmelding er også rimelig klar, siger Erik ten Hag om sit møde med Ronaldo dagen efter kampen.

Erik ten Hag understreger, at Ronaldo er i betragtning til holdet efter kampen mod Chelsea.

- Han vil fortsat være en vigtig del af truppen.

Ronaldo lagde torsdag en besked på Instagram, efter at klubben havde meddelt, at han sidder over mod Chelsea.

- Jeg har altid forsøgt at gå foran med et godt eksempel for de unge spillere, som er kommet frem på alle de hold, jeg har spillet på. Desværre er det ikke altid muligt, og nogle gange koger det over, skrev Ronaldo.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“