Sport - Ritzau

Uruguayanske spillere sendes i skammekrogen efter håndgemæng

Uruguayanske spillere sendes i skammekrogen efter håndgemæng

Uruguayanske spillere sendes i skammekrogen efter håndgemæng

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Uruguay v Colombia - CONMEBOL Copa America USA 2024 Foto: Buda Mendes/Ritzau Scanpix

Håndgemæng efter Copa America-semifinalen koster karantæne til flere uruguayanere. Blandt andre Darwin Núñez.

Flere uruguayanske spillere modtager flere karantænedage oven på det håndgemæng, der fandt sted, efter at Colombia vandt 1-0 over Uruguay i semifinalerne i Copa America.

Det oplyser Sydamerikas Fodboldforbund (Conmebol) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Liverpool-angriberen Darwin Núñez får fem spilledages karantæne fra landsholdsfodbold.

Rodrigo Bentancur får fire dages karantæne, mens Ronald Araújo, Jose Maria Jimenez og Mathías Olivera modtager tre karantænedage.

Karantænerne skal afsones i Uruguays kommende VM-kvalifikationskampe. De næste kvalifikationskampe er i september, hvor holdet møder Paraguay og Venezuela.

Derudover har seks spillere også modtaget bøder. I alt er 11 uruguayanske spillere blevet sanktioneret.

Uruguays Fodboldforbund (AUF) er også tildelt en bøde på 20.000 dollar. Det svarer til cirka 135.000 kroner.

Klammeriet opstod efter semifinalen mellem Colombia og Uruguay.

Darwin Núñez og Ronald Araújo var involveret i slåskampen.

Anføreren for Uruguay, Jose Maria Jimenez, har forklaret, at spillerne forsøgte at forsvare deres familier.

Andetsteds kom også spillere og personale fra begge landshold op at toppes omkring midtercirklen efter slutfløjt.

AUF sagde efterfølgende i en udtalelse, at sikkerheden på tribunerne var mangelfuld.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“