Sport - Ritzau

US Masters-vinder græd næsten efter sejr

US Masters-vinder græd næsten efter sejr

US Masters-vinder græd næsten efter sejr

Ritzau
Augusta
Zuletzt aktualisiert um:
The Masters - Final Round Foto: David Cannon/Ritzau Scanpix

28-årige Jon Rahm forklarer, at sejren både er betydningsfuld for ham som person, men også for spansk golf.

US Masters-vinderen Jon Rahm beskriver sejren som "en bølge af følelser", efter at han sikrede sig den grønne jakke i den amerikanske delstat Georgia natten til mandag dansk tid.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at græde af at vinde en golfturnering, men det var jeg tæt på ved det 18. hul, siger Jon Rahm.

- Jeg er virkelig stolt af mig selv og det, jeg har opnået, siger den 28-årige spanier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den prestigefyldte US Masters-turnering er én af årets fire majorturneringer.

Jon Rahm er den første europæer, der vinder US Masters, siden landsmanden Sergio Garcia sejrede i 2017.

Rahm er nu oppe på to majortriumfer i karrieren. Hans første kom i US Open i 2021.

Rahm holdt i de afgørende runder hovedet iskoldt på banen og overhalede undervejs amerikaneren Brooks Koepka, der startede søndag med en føring på fire slag ned til Rahm.

- Selvfølgelig drømmer vi alle om det her som spillere, og du prøver at forestille dig, hvordan det kommer til at være, og hvordan det føles, siger spanieren ifølge nyhedsbureauet AFP.

- En masse af det handler om, hvad det betyder for mig og for spansk golf, siger Rahm.

Rahm, der er fra Baskerlandet, sluttede i samlet 12 slag under par efter at have startet søndag i otte slag under par.

Ud over en præmiecheck på, hvad der svarer til cirka 22 millioner kroner, får Jon Rahm også en grøn jakke som bevis på den store triumf.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“