Sport - Ritzau

USA-målmand svæver efter sit livs håndboldoplevelse

USA-målmand svæver efter sit livs håndboldoplevelse

USA-målmand svæver efter sit livs håndboldoplevelse

Ritzau
Malmø
Zuletzt aktualisiert um:
- Foto: Andreas Hillergren/Ritzau Scanpix

Trods nederlaget til Danmark havde den amerikanske målmand Rene Ingram en fest i Malmö Arena.

Selv om hans hold tabte 24-33, kommer den amerikanske målmand Rene Ingram næppe til at glemme VM-kampen mod Danmark lørdag aften foreløbig.

En Malmö Arena fyldt med højrøstede danskere er en helt anden verden, end den han oplever til daglig som målmand for TG Landshut i Tyskland.

Klubben holder til i Bayernligaen, som spiller på niveauet under 3. division, og kampene dér bliver selvsagt afviklet i andre og noget mere ydmyge rammer.

- Det var så højt. Især da de sang nationalmelodien. Jeg tænkte, okay, jeg må lukke ørerne for det og koncentrere mig om kampen.

- Det er helt klart den bedste atmosfære, jeg har prøvet. Jeg har aldrig spillet for så mange tilskuere før. Og når man så tænker på, hvor mange mennesker, der så kampen på tv, er det en vild oplevelse, siger Rene Ingram.

Så man på spillernes ansigter i minutterne efter kampen, skulle man næsten tro, at det var USA, der havde vundet.

Danskerne var irriterede over deres rodede præstation, mens mange af amerikanerne lige havde haft deres livs største håndboldaften.

- Det var noget af en oplevelse. Vi møder ikke den slags stjerner hver dag. Det er noget helt anderledes, end jeg er vant til, siger Rene Ingram.

Han er glad for sit holds præstation mod overmagten. Men han bemærkede også, at Danmark ikke spillede op til sit bedste.

- De blandede kortene, og jeg tror, at de forsøgte at bringe yngre folk ind. Ikke andetholdet, men spillere, der sidder mere på bænken. Det kunne man godt se, siger Rene Ingram.

Turneringen i Sverige har været en stor succes for USA, der i indledende runde tog sin første VM-sejr nogensinde. Det skete, da Marokko blev slået 28-27.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“