Sport - Ritzau

Useedet tjekke tager overraskende Wimbledon-trofæ

Useedet tjekke tager overraskende Wimbledon-trofæ

Useedet tjekke tager overraskende Wimbledon-trofæ

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix

Med finalesejr i to sæt over Ons Jabeur er tjekkiske Marketa Vondrousova ny Wimbledon-mester.

Som nummer 42 i verden var der ikke mange øjne rettet mod tjekkiske Marketa Vondrousova ved årets Wimbledon.

Men lørdag eftermiddag gik hun hele vejen og vandt sin første grand slam-titel, da hun besejrede Ons Jabeur med 6-4, 6-4 i Wimbledon-finalen. Aldrig før har en useedet kvinde vundet Wimbledon.

Undervejs i turneringen blev det til sejre over fem seedede spillere for 24-årige Vondrousova, der tilbage i 2019 var i French Open-finalen og tabte.

Det er blot Vondrousovas anden titel i karrieren. Den første kom helt tilbage i 2017.

Hun har de senere år været plaget af skader, og hun var sidste år til Wimbledon som tilskuer på grund af en håndledsskade.

- Det er fantastisk, at jeg kan stå her og holde det (trofæet, red.). Tennis er skørt, siger Vondrousova i vinderinterviewet.

Ons Jabeur, der er verdens nummer seks, var på forhånd favorit i finalen, men det blev heller ikke denne gang, at tuneseren fik sin grand slam-titel.

Hun var også i finalen ved Wimbledon sidste år samt French Open-finalen. Afrika må dog fortsat vente på sin første kvindelige grand slam-vinder nogensinde.

Fra kampens start havde de begge det meget svært i egne servepartier. Hele fem gange var der er et servegennembrud i første sæt, hvor Vondrousova stod for tre af dem mod en dårligt servende Jabeur, der satte under halvdelen af sine førsteserver ind.

Det sidste brud sendte Vondrousova i front 5-4, hvorefter hun sikkert holdt sin egen serv, da det gjaldt mest.

Tjekken så ud til at holde sit momentum i kampen ind i andet sæt, da hun straks brød Jabeur igen og bragte sig foran 40-0 i partiet efter. Men så kom tuneseren for alvor i gang og vendte partiet til egen fordel, inden hun stensikkert servede sig foran 2-1 og derefter brød igen til 3-1.

Og som et meget godt billede på kampen blev Jabeur herefter selv brudt endnu en gang, hvor det ellers lignede, at hun havde fået overhånden.

Ved 4-4 gik det endnu en gang galt for Jabeur. Vondrousova brød igen og fik muligheden for at serve titlen hjem. Efter en dobbeltfejl på den første matchbold slog Vondrousova til på sin anden mulighed og tog sin grand slam-titel.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“