Sport - Ritzau

Uskarp Stephen Curry må se utrolig rekordstime stoppet

Uskarp Stephen Curry må se utrolig rekordstime stoppet

Uskarp Stephen Curry må se utrolig rekordstime stoppet

Ritzau
Portland
Zuletzt aktualisiert um:
Warriors Trail Blazers Basketball Foto: Steve Dykes/Ritzau Scanpix

Efter 268 kampe i træk med mindst én trepointscoring ramte Curry ikke et af sine otte forsøg i Portland.

Stephen Curry er den største trepointskytte i NBA's historie. Men natten til mandag dansk tid var Currys sigtekorn indstillet helt forkert, og en fantastisk stime kom til ende.

I 268 kampe i træk havde han aldrig forladt banen uden at have sænket mindst én trepointscoring, indtil han i udekampen mod Portland Trail Blazers missede alle sine otte forsøg på en trepointscoring.

Golden State Warriors vandt kampen, men det trak alligevel overskrifter, at Currys rekordstime blev stoppet. Den 35-årige stjernespiller bød kun ind med syv point i opgøret.

Curry har i karrierens 906 NBA-kampe leveret 3505 scoringer uden for trepointlinjen. Han har ramt 42,7 procent af sine forsøg. Det kan kun Kyle Korver i top-25 på listen matche.

Nummer to på listen over fleste trepointscoringer i karrieren er pensionerede Ray Allen. I 1300 kampe nåede han 2973 trepointscoringer.

I både 2015, 2017, 2018 og 2022 var Curry med til føre Warriors til NBA-titlen. I den sidste af finalerne blev han også kåret som finaleseriens MVP.

I både 2015 og 2016 blev han kåret til ligaens MVP.

Han scorede flest point af alle i NBA i både 2016 og 2021, mens hans i 2015 og 2021 vandt den årlige trepointkonkurrence ved Allstar-weekenden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“