Sport - Ritzau

Valencia-spiller er anholdt og beskyldt for overgreb

Valencia-spiller er anholdt og beskyldt for overgreb

Valencia-spiller er anholdt og beskyldt for overgreb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-SEVILLA-REAL MADRID Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix

Angriberen Rafa Mir er blevet anholdt i Spanien, hvor han er anklaget for overgreb mod en kvinde.

Valencias Rafa Mir er blevet anholdt af spansk politi.

Angriberen er anklaget for at have begået overgreb på en kvinde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politienheden Guardia Civil har bekræftet, at en spiller fra La Liga er blevet anholdt, men har ikke offentliggjort navnet.

Til gengæld bekræfter Valencia selv anholdelsen af Mir i en udtalelse på sin hjemmeside.

- Klubben er bevidst om anholdelsen. På grund af manglende detaljer om sagen kan klubben blot oplyse, at den er klar til at samarbejde for at få retfærdigheden frem i sagen, lyder det i den korte meddelelse.

En anden unavngiven person er ifølge radiostationen Cadena Ser også anholdt i sagen.

27-årige Mir er ejet af Sevilla, som har lejet ham ud til ligakonkurrenten for resten af sæsonen. Angriberen har også en fortid i klubberne Wolverhampton, Nottingham Forest, Las Palmas og Huesca.

Rafa Mir har endnu ikke fået sin debut på Spaniens A-landshold, men var med til at vinde sølv ved OL i 2021 og guld ved U21-EM i 2019.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“