Sport - Ritzau

Van Aert udråber Mads Pedersen til potentiel pointkonge

Van Aert udråber Mads Pedersen til potentiel pointkonge

Van Aert udråber Mads Pedersen til potentiel pointkonge

Ritzau
Bilbao
Zuletzt aktualisiert um:
Tour de France 2023: Holdpræsentationen Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Belgiske Wout van Aert har et godt øje til Mads Pedersen, der dog ikke vil blæse til pointjagt fra start.

Sidste års vinder af Tour de Frances pointkonkurrence, Wout van Aert, udnævner danske Mads Pedersen til en af topfavoritterne til at vinde den grønne trøje i år.

Belgieren har selv nedprioriteret pointjagten denne gang for i stedet at søge etapesejre og køre sig i form til VM kort efter Touren. Han mener, at den meget kuperede rute passer ryttertyper som Pedersen godt.

- For mig er de største favoritter til den grønne trøje Jasper Philipsen og Mads Pedersen. De kører begge rigtig godt over stigningerne, og der er en del hårde etaper, der formentlig ender i en sprint. Det er en fordel for dem, siger van Aert.

Mads Pedersen er dog ikke selv sikker på, at han kommer til at gå målrettet efter den prestigefyldte trøje.

- Jeg kommer for at vinde en etape. Vi har den grønne trøje i baghovedet, men vi kører ikke efter den. Vi tager en dag ad gangen, ligesom vi gjorde i Vuelta a España sidste år, siger Mads Pedersen.

- Men det er klart, at efter Wout sagde, at han ikke kører efter den, så er beslutningen om at tænke lidt mere på den grønne trøje blevet nemmere, lyder det kryptisk.

Wout van Aert holder dog en lille dør på klem, hvis det viser sig, at han har fået skrabet point nok sammen til at kæmpe om trøjen mod slutningen af løbet.

- Jeg er i en anden position, end jeg var sidste år, hvor jeg kørte Touren med en klar plan om at tage så mange point som muligt. I år kører jeg efter etaperesultater.

- Men det er en helt anden etaperækkefølge i år. De sidste fire dage er der stadig mange point at hente, så man ved aldrig, om man ender deroppe, og om der stadig er en chance, når vi når dertil, siger Wout van Aert.

Jumbo-Visma-stjernen vandt sidste års pointkonkurrence i suveræn stil foran Philipsen, mens Mads Pedersen sluttede på sjettepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“