Sport - Ritzau

Vandet i Seinen overskrider forureningsgrænser inden OL

Vandet i Seinen overskrider forureningsgrænser inden OL

Vandet i Seinen overskrider forureningsgrænser inden OL

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Week in Pictures, Global Foto: Thomas Padilla/Ritzau Scanpix

Seinen skal bruges til triatlon og maratonsvømning, men testresultater viser, at vandet er for beskidt.

Testresultater af floden Seinen i Paris viser, at den på nuværende tidspunkt er for beskidt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Vandet i Seinen blev testet 16. juni, og testresultaterne viser, at forureningsgrænserne i floden er overskredet.

- Prøver fra Seinen lever ikke op til de standarder, vi har denne sommer, siger Marc Guillaume, der står for sikkerheden i Paris.

Det er planen, at triatlon og maratonsvømning skal bruge floden til dysten om medaljer.

- Den forringede vandkvalitet skyldes blandt andet regn, højt flow, for lidt solskin og lavere temperaturer end normalt på denne tid af året, lyder det i rapporten med testresultaterne.

Der er blandt andet også konstateret en højere mængde af E. coli-bakterier i forhold til anbefalet fire steder i floden alle dage fra 10. til 16. juni, hvor det er blevet testet.

Seinen løber igennem den franske hovedstad og har siden 1923 år været forbudt at bade i, fordi vandkvaliteten er for dårlig.

Bådtrafik, fækalier fra private bådejeres afløb og oversvømmede kloakker efter store mængder nedbør udfordrer vandets kvalitet.

Derfor er mere end ti milliarder kroner blevet brugt til at forbedre kloaksystemet og forhindre bakterierne i at flyde frit rundt.

Ud over triatlon og maratonsvømning skal floden også bruges til åbningsceremonien 26. juli.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“