Sport - Ritzau

Vejle-træner dedikerer første hjemmesejr til trofaste fans

Vejle-træner dedikerer første hjemmesejr til trofaste fans

Vejle-træner dedikerer første hjemmesejr til trofaste fans

Ritzau
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Vejle Boldklub - Hvidovre IF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle-træner Ivan Prelec var lettet over endelig at kunne give fansene en sejr på hjemmebane.

Sjette gang blev lykkens gang for Vejle, da klubben søndag hentede sin første hjemmesejr i sæsonen med 3-1 over bundproppen Hvidovre.

Vejlenserne mødte endnu engang talstærkt op på tribunen, og holdets træner Ivan Prelec er ekstatisk over endelig at kunne give fansene en sejr.

- Det var en stor lettelse endelig at vinde på hjemmebane, og det var en enormt vigtig sejr.

- Fansene fortjener det virkelig, for de har været med os i modgangen, selv efter at vi tabte de første seks kampe. De har virkelig være med os og støttet os, og det har vi haft meget brug for.

- Vi har vidst fra start, at det ville blive enormt svært for os at blive i Superligaen, og det gør det stadig, men fansene kommer til at blive en stor del af det, siger Ivan Prelec.

Vejle kom bagud 0-1 fem minutter før pausen, men formåede at vende kampen med to hurtige mål, inden første halvleg var forbi.

Forsvarsklippen Oliver Provstgaard spillede hele kampen for Vejle og er ligesom sin træner glad for at kunne give en sejr til de over 7300 tilskuere, der var på plads til kampen.

- Det betyder meget at hente tre point på hjemmebane og endelig at kunne give en hjemmesejr til fansene. Der kom 7300 på stadion, og det vidner om, at fansene støtter os, selvom vi ikke har leveret på hjemmebane indtil videre, siger Oliver Provstgaard.

Superligaen er halvvejs gennem grundspillet, og Vejle ligger fortsat under nedrykningsstregen med tre point op til OB, men med sejren haler Vejle ind på det store midterfelt i Superligaen.

Efter seks runder lå Vejle sidst efter seks nederlag, men i de efterfølgende fem kampe er det blevet til otte point, og det giver grobund for optimisme i Vejle-lejren.

- Vi kom lidt for sent i gang med at høste point, men de seneste fem kampe har set rigtig gode ud, og det er det, vi har fokus på. Det er helt klart den opadgående formkurve, jeg hæfter mig ved, siger Oliver Provstgaard.

I næste runde skal Vejle på en svær opgave på udebane mod FC København.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“