Sport - Ritzau

Vendsyssel dukker Horsens i livlig slagudveksling

Vendsyssel dukker Horsens i livlig slagudveksling

Vendsyssel dukker Horsens i livlig slagudveksling

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Vendsyssel FF - Hvidovre IF, NordicBet Liga oprykningsspil Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Oscar Buch blev matchvinder i Vendsyssels 2-1-sejr over AC Horsens på hjemmebane.

Vendsyssel FF tog torsdag et vigtigt skridt mod oprykningsspillet i 1. division, da holdet hjemme slog AC Horsens 2-1 i landets næstbedste række.

Oscar Buch blev matchvinder efter godt en times spil i et opgør, der var præget af både blæst, stor intensitet og en del chancer.

Med sejren er Vendsyssel nummer fem med 20 point for 13 kampe, mens Horsens er nummer syv med 17 point for 13 kampe. Tabellen toppes af rækkens syv jyske mandskaber, mens de fem sjællandske klubber udgør bunden.

Vendsyssel startede torsdagens opgør bedst og havde flere muligheder for at bringe sig foran, inden anfører Lucas Jensen omsatte en friløber til 1-0 efter små 40 minutter.

Horsens kom langt bedre ud til anden halvleg, og den indskiftede newzealænder Elijah Just sparkede efter en lille times spil balance i regnskabet efter et træk ind i banen fra højre kant og en flot, flad afslutning.

Vendsyssel havde flere gode muligheder efter pausen, men keeper Matej Delac var som flere gange tidligere en god mand for Horsens, blandt andet da Lasse Steffensen bød ind med et fremragende hovedstød.

Delac var dog prisgivet, da Oscar Buch fra tæt hold gjorde det til 2-1 fra tæt hold efter godt forarbejde af Marcus Hannesbo.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“