Sport - Ritzau

Verstappen tangerer ti år gammel rekord i regnvejrsløb

Verstappen tangerer ti år gammel rekord i regnvejrsløb

Verstappen tangerer ti år gammel rekord i regnvejrsløb

Ritzau
Zandvoort
Zuletzt aktualisiert um:
Netherlands F1 GP Auto Racing Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen blev nummer 14, da Max Verstappen på sikker vis vandt regnfyldt grandprix.

Kevin Magnussen var en overgang oppe og snuse til point, men endte søndagens regnfyldte Formel 1-grandprix i Holland som nummer 14.

Sejren gik igen-igen til Max Verstappen, som samtidigt tangerede Sebastian Vettels ti år gamle rekord for flest grandprixsejre i træk.

Ni gange i streg har den 25-årige hollænder været først over stregen, og på hjemmebane søndag var han i en klasse for sig selv.

Grandprixet i Zandvoort blev ramt af flere regnbyger, og med knap ti omgange igen væltede vandet decideret ned, hvorfor løbet blev afbrudt af et rødt flag og cirka 45 minutters pause.

Verstappen var trods sin pole position i indledningen at finde et stykke nede i feltet efter et pitstop. Men han fik hurtigt arbejdet sig op og vandt i sidste ende uden de store problemer.

Fernando Alonso blev nummer to, mens Pierre Gasly fuldendte podiet. Magnussens holdkammerat, Nico Hülkenberg, blev nummer 12.

I VM-stillingen har Verstappen nu 339 point, mens nærmeste forfølger, holdkammeraten Sergio Perez, har 201 point med blot ni grandprixer tilbage af sæsonen.

Magnussen startede løbet fra pitten og dermed sidst, efter at han og Haas havde besluttet at skifte bilens motor forud for starten, men en hurtig regnbyge hjalp danskeren op gennem feltet.

Kort efter starten åbnede himlen sig således, og Magnussen var blandt de første, der susede i pitten og fik regnvejrsdæk på. Flere satsede og blev ude, og det var for de fleste af dem en skidt taktik.

Magnussen røg helt op i top-10, og da det klarede op igen, og han og de andre på regnvejrsdæk igen røg i pit for at få de bløde dæk på, var danskeren i den følgende periode helt oppe på syvendepladsen efter godt 20 af de 72 omgange.

Men hurtigt droslede han tilbage på en 13.-plads, hvor han havde Hülkenberg lige bag sig. Og efter 35 omgange var de bløde dæk færdige, Magnussen kørte i pit for tredje gang og kom ud som nummer 18 og næstsidst.

Næste del af løbet var mere udramatisk. Magnussen avancerede lidt, men var stadig i den tunge ende, da det røde flag blev hejst, og det ændrede de sidste seks omgange, efter at safetycaren var kørt af banen, ikke væsentligt på, selv om han fik overhalet et par rivaler.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“