Sport - Ritzau

Viborg blev straffet mod FCM: På grænsen til utilgiveligt

Viborg blev straffet mod FCM: På grænsen til utilgiveligt

Viborg blev straffet mod FCM: På grænsen til utilgiveligt

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Viborg FF - FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg blev pryglet hjemme mod FC Midtjylland, og hos de grønne var man trætte af egen præstation.

Viborg FF indledte søndag foråret i Superligaen med at blive udklasseret med hele 0-4 på hjemmebane mod ærkerivalerne fra FC Midtjylland.

Det store nederlag skete som konsekvens af flere store Viborg-fejl, og det gjorde ondt at se på for cheftræner Jacob Friis.

- Det var som at få et spark et vist sted. Vi blev straffet hårdt, fordi vi stod og kogte på vores egne hjørnespark, og det er på grænsen til utilgiveligt, siger Jacob Friis.

- Det handler om adfærd hos den enkelte spiller, og det var nogle tåbelige beslutninger, vi lavede. Det behøver vi ikke pakke ind. Det er spillerne også udmærket klar over.

Jacob Friis' tropper havde bolden meget, men Viborg havde svært ved at blive farlige mod gæsternes mål. Samtidig var værterne utroligt sårbare på kontraangreb, som førte til flere af midtjydernes mål.

- Der var egentlig mange ting, der fungerede okay, men vi bad selv om at få smæk, når vi lavede to blundere af den kaliber.

- Vi var fint med i kampen i den første time, men det var selvfølgelig ikke nok, siger cheftræneren.

Skuffelsen var også stor hos Viborg-anfører Jeppe Grønning. Nederlaget gjorde ondt på midtbanespilleren.

- Det var i hvert fald for dårligt, det må vi bare sige. Den gør sindssygt ondt i dag, det skal jeg ikke lægge skjul på. Det var et stort slag i ansigtet, lyder det fra Grønning.

- Vi ved, at det her var et kæmpe wake-up call, i forhold til de detaljer der afgør fodboldkampe. Det var vores egne dødbolde, de scorede på, og det må aldrig nogensinde blive farligt.

- Vi må aldrig nogensinde tabe en kamp på den måde, som vi gjorde her.

Trods nederlaget er Viborg fortsat nummer to i Superligaen med 32 point, hvilket er fire point færre end førerholdet fra FC Nordsjælland.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“