Sport - Ritzau

Viborg lejer tidligere Sønderjyske-spiller i USA

Viborg lejer tidligere Sønderjyske-spiller i USA

Viborg lejer tidligere Sønderjyske-spiller i USA

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
MLS Real Salt Lake St Louis Soccer Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix

Kantspilleren Isak Jensen, der er ejet af amerikanske St. Louis City SC., tager et år på leje i Viborg.

Efter lidt over et år i USA vender Isak Jensen tilbage til Danmark. Hvert fald for en stund.

Onsdag oplyser Viborg, at man har lejet den 19-årig kantspiller i den amerikanske klub St. Louis City SC. Superligaklubben råder nu over Isak Jensen i hele den indeværende sæson.

- Isak er en dygtig, ung kantspiller, som vi ser et stort potentiale i. Han har nogle spændende spidskompetencer i form af fart, fysik og et godt spark, og så er han også rigtig dygtig i offensive en mod en situationer, siger Viborg-sportschef Mads Agesen i en pressemeddelelse.

- Efter et år i USA er han blevet modnet meget som person, og vi tror på, at han ved at komme ind i vores miljø, kan udvikle sig endnu mere som fodboldspiller.

Isak Jensen er født i Odense og var en del af OB's ungdomsafdeling, indtil han i 2020 skiftede til Sønderjyskes ditto.

Det blev blandt andet til 24 optrædener på Sønderjyskes førstehold, inden Jensen i juli sidste år skiftede til St. Louis City SC., der har hjemme i den bedste amerikanske række, MLS.

Isak Jensen er noteret for 13 kampe for den amerikanske klub og har også optrådt på U18- og U19-landshold. Nu gælder det så altså igen dansk klubfodbold.

- Efter flere gode samtaler har jeg fået et rigtig godt indtryk af klubben, og set udefra er det jo også rigtig flot, hvad der er blevet præsteret her gennem de seneste sæsoner, siger Isak Jensen i pressemeddelelsen.

- Så jeg ser virkelig frem til at blive en del af Viborg FF, og jeg glæder mig til at komme i gang og vise, hvad jeg kan. Jeg ser det som en god mulighed for at give et boost til min egen udvikling, og så håber jeg naturligvis, at jeg kan bidrage med gode præstationer på banen til gavn for holdet.

Viborg ligger efter seks kampe på ottendepladsen i Superligaen med otte point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“