Sport - Ritzau

Viborg slår Sønderjyske i målfest efter drømmestart

Viborg slår Sønderjyske i målfest efter drømmestart

Viborg slår Sønderjyske i målfest efter drømmestart

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Viborg FF - Sønderjyske Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med afsæt i et mål efter tre minutter vandt Viborg på hjemmebane med 4-2 over Sønderjyske.

Efter tre kampe uden sejr er Viborg tilbage på vindersporet i Superligaen.

Hjemme i domkirkebyen vandt Viborg med 4-2 over Sønderjyske, som dermed hurtigt kom ned på jorden efter sejren over FC Midtjylland.

Med sejren har Viborg 17 point på ottendepladsen, mens Sønderjyske ligger lige over nedrykningsstregen med sine 11 point.

Viborg kunne ikke have drømt om en bedre begyndelse på hjemmekampen. Allerede efter tre minutter lå bolden i Sønderjyskes netmasker.

Et hjørnespark blev serveret fra venstre, og ved forreste stolpe fik Jean Manuel Mbom bugseret bolden i mål med bagdelen, uden det rigtigt så ud som om, at tyskeren selv fangede, hvad der foregik, før han blev tidlig helt.

Målet betød, at Viborg overlod bolden meget til sønderjyderne, men det var begrænset, hvad udeholdet formåede at få ud besiddelsen.

Sønderjyske fik sin største chance på en fejl fra Viborg-målmand Oscar Hedvall, der sendte bolden ud i fødderne på Mads Agger, men Hedvall gjorde skaden god igen ved at redde det efterfølgende forsøg.

I den anden ende var Viborg bedre til at straffe gavmildhed. Gideon Duru lavede en alt for kort tilbagelægning, der blev opsnappet af Thomas Jørgensen, og den tidligere FCK'er sendte bolden i fjerneste hjørne til 2-0.

Sønderjyske skabte nyt liv i kampen, da den formstærke angriber Lirim Qamili efter en lille time udnyttede et straffespark, der var blevet tildelt for arm på bolden, men Viborg trak fra igen midtvejs i halvlegen.

Charly Nouck udfordrede og blev nedlagt i feltet, og Isak Jensen sparkede det efterfølgende straffespark ind til 3-1.

Men Sønderjyske overgav sig ikke. Med et kvarter tilbage fik Alexander Lyng tid og plads til at afslutte uden for feltet, og hans drøn gik ind til 2-3.

Igen svarede Viborg dog perfekt tilbage på Sønderjyskes comebackforsøg.

Charly Nouck kronede et fornemt indhop med at cementere sejren til 4-2 efter en dribletur i det 82. minut.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Siegfried Matlok
Siegfried Matlok Senior-Korrespondent
„US-Wahlen: Schwiegertochter gesucht“