Sport - Ritzau

Viborg slipper med skrækken i pokalgyser i Ishøj

Viborg slipper med skrækken i pokalgyser i Ishøj

Viborg slipper med skrækken i pokalgyser i Ishøj

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Viborg FF - AaB, 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En tidligere landsholdsanfører scorede for Ishøj, som tabte 2-3 til Viborg efter forlænget spilletid.

Superligaklubben Viborg FF var også tæt på at blive offer for en pokaloverraskelse, men slap med skrækken i udekampen mod Ishøj fra 3. division - landets fjerdebedste række.

Viborg vandt 3-2 efter forlænget spilletid onsdag eftermiddag. Viborgenserne var bagud to gange undervejs i kampen, men i det 120. minut blev Clint Leemans matchvinder.

Dermed er Viborg klar til fjerde runde af pokalturneringen efter en uventet lang arbejdsdag på den københavnske vestegn.

Den tidligere landsholdsanfører Christian Offenberg headede hjemmeholdet i front allerede efter et kvarters spil.

Føringen varede den næste time af kampen, før den høje midtstopper Mads Lauritsen fik udlignet for Viborg. Efter udligningen pressede Viborg på for at få afgjort kampen i ordinær spilletid.

I tillægstiden fik Alassana Jatta bolden i nettet, men blev vinket offside, mens Sofus Berger brændte en friløber.

Siden fulgte en længere pause, før den forlængede spilletid kunne gå i gang, da Ishøj-keeper Dimitrije Viktor Jensen virkede til at være kommet slemt til skade.

Det tab var hjemmeholdets angriber Daniel Stückler upåvirket af. Der var kun lige sat gang i den forlængede spilletid, da den tidligere superligaspiller gjorde det til 2-1, og så lurede sensationen atter.

Først med fem minutter tilbage af den forlængede spilletid fik Viborg bragt balance på måltavlen, da Alassana Jatta scorede til 2-2.

De lidt over 1200 tilskuere havde udsigt til et straffesparksdrama, men fik det ikke. Clint Leemans scorede nemlig i det 120. minut, og så kunne Viborg-lejren ånde lettede op.

Anderledes let spil havde FC Midtjylland i udekampen mod FA 2000, der ligeledes har hjemme i 3. division. Midtjyderne vandt ubesværet med 6-0.

Bortset fra et forsøg på stolpen i kampens første minut havde Frederiksberg Alliancen ikke meget at skyde med. Sory Kaba gjorde det til 1-0 på et kækt lob, Evander øgede til 2-0 på et straffespark og siden til 3-0 efter en flot solotur. På det tidspunkt var der kun spillet en halv time på Frederiksberg Stadion.

Stefan Gartenmann gjorde det til 4-0 inden pausen, og kampen var afgjort.

Det var kun af kosmetisk betydning, at midtjyderne fik bolden i nettet yderligere to gange. Først bankede 18-årige Gustav Christensen bolden i mål via overliggeren midt i anden halvleg, og i slutfasen kunne Edward Chilufya gøre det til 6-0 efter en stor brøler i FA 2000's defensiv.

Også AC Horsens er videre til fjerde runde. Sydøstjyderne vandt 2-1 ude over Hørsholm-Usserød, der frister en tilværelse i Sjællandsserien - den sjettebedste række. Samson Iyede og Lirim Qamili scorede begge for superligaklubben i begyndelsen af anden halvleg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“