Sport - Ritzau

Viborg-træner: Spillerne må gerne være skuffede

Viborg-træner: Spillerne må gerne være skuffede

Viborg-træner: Spillerne må gerne være skuffede

Ritzau
Viborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Viborg FF - Brøndby IF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-træner Jacob Friis forstår godt, hvis truppen er skuffet over to tabte point i Superligaens topstrid.

Topstriden i Superligaen er historisk tæt, og der er fortsat hele fire hold i spil til at stå med guldmedaljerne om halsen, når Superligaen anno 2022/23 om to uger afsluttes.

Viborg-træner Jacob Friis forstår dog godt, hvis spillerne er skuffede over søndagens 1-1-resultat mod Brøndby.

- Jeg har sagt til spillerne, at de gerne må være skuffede over resultatet mod Brøndby. Men det eneste, de skal være skuffede over, er, at vi ikke fik de tre point, siger Jacob Friis.

Holdets anfører, Jeppe Grønning, er netop ærgerlig over det uafgjorte resultat, men han påpeger samtidig, at det er et sundhedstegn, at en klub som Viborg kan være skuffede over en pointdeling mod Brøndby.

- Vi var favoritter inden kampen, og det siger noget om, hvor vi som klub er nu, og det er også derfor, vi står og er skuffede nu.

- For et par år siden havde et point hjemme mod Brøndby været fantastisk, men nu står vi og er helt vildt irriterede og ærgerlige over, at vi ikke slog dem, siger anføreren.

Trods pointtabet står Viborg stadig i en god position til at vinde medaljer for første gang i klubbens 127-årige lange historie, hvilket vil være kæmpestort ifølge Jacob Friis.

- Det vil være svært at sætte ord på, hvor stort det vil være for os at vinde medaljer. Det vil være virkeligt voldsomt. Det er en meget gammel klub, som ikke har vundet medaljer endnu, men at det er indenfor afstand med to kampe tilbage, er helt fantastisk, siger Viborg-træneren.

Viborg møder i de sidste to kampe FC København og FC Nordsjælland i direkte dueller om tabellens øverste placeringer.

Søndagens modstander fra Brøndby IF har modsat ikke meget at spille for i sæsonafslutningen, da holdet ikke kan blande sig i kampen om medaljer eller europæiske placeringer.

Indtil der resterede ti minutter af kampen var Brøndby foran, men det endte med en pointdeling, og Brøndby-træner Jesper Sørensen er ikke tilfreds med anden halvlegs udvikling.

- Vi spillede en god første halvleg, men præstationen efter pausen var jeg ikke særlig vild med. Vi kom alt for langt tilbage, lavede alt for mange boldtab, og det blev en forsvarskamp for os, siger Jesper Sørensen.

Brøndby skal spille mod FC Nordsjælland og AGF i de sidste to runder af Superligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“