Sport - Ritzau

Viktor Axelsen melder afbud til China Masters

Viktor Axelsen melder afbud til China Masters

Viktor Axelsen melder afbud til China Masters

Ritzau
Shenzhen
Zuletzt aktualisiert um:
Badminton / Kumamoto Masters Japan 2023 Foto: Fumito Saeki/Ritzau Scanpix

Foden kan ikke klare flere uger i træk med hårde kampe, siger Axelsen, som melder afbud til China Masters.

Viktor Axelsen melder natten til mandag dansk tid afbud til Super 750-turneringen China Masters, som ellers står til at blive skudt i gang tirsdag i den kinesiske by Shenzhen.

Det skriver den danske badmintonspiller på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

- Bare lige en hurtig opdatering for at fortælle, at jeg desværre ikke deltager i China Masters i denne her uge.

- Jeg ville have elsket at spille med, men min fod er simpelthen ikke klar til at spille flere uger i træk med mange hårde kampe, skriver han.

Danskeren fortæller, at han nu har tænkt sig at tage et par dage til at komme sig, efter at han søndag blev den første vinder nogensinde af den nystartede badmintonturnering Japan Masters.

- Det er en skam, for jeg elsker at spille i Kina, men heldigvis kommer jeg tilbage i december til HSBC World Tour Finals, skriver Viktor Axelsen.

China Masters er den sidste af turneringskalenderens større turneringer inden World Tour Finals, som bliver spillet i den kinesiske by Hangzhou.

Axelsen blev ellers som førsteseed betragtet som favorit til at vinde hele turneringen.

Havde han gjort det, kunne han have set frem til knap 550.000 danske kroner, som er den præmiesum, der går til vinderen af turneringens herresingle. Der er i alt cirka 7,9 millioner kroner på højkant i turneringen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“