Sport - Ritzau

Vingegaard: Beslutning om Touren træffes i december

Vingegaard: Beslutning om Touren træffes i december

Vingegaard: Beslutning om Touren træffes i december

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-NED-VINGEGAARD Foto: Bas Czerwinski/Ritzau Scanpix

Indtil december holdes det åbent, om Jonas Vingegaard i 2023 skal satse på Tour de France eller Giro d'Italia.

Det er fortsat uvist, om cykelrytteren Jonas Vingegaard kommer til at forsvare sin Tour de France-sejr næste sommer.

Sammen med sit hold, Jumbo-Visma, holder han det fortsat åbent, hvilken grand tour han skal satse på i den kommende sæson.

- Vi tager beslutningen i december, når vi er på træningslejr, siger Jonas Vingegaard til B.T.

Han fortæller, at han har et ønske om at vinde alle tre grand tour-løb, men i 2023 er særligt Tour de France og Giro d'Italia i spil.

- Hvis jeg har et stort ønske om at køre Giro, tror jeg, at de vil lytte, siger Vingegaard.

Han hælder dog mest til Touren, hvis han selv skulle vælge her og nu.

- Jeg tænker, at det må blive Touren, men hvis teamet tænker anderledes, så er det bare sådan. Vi taler om det, men vi har ikke gjort det endnu, så alt er stadig på bordet. Det kunne være Touren, det kunne være Giroen.

Næste års Tour de France-rute blev offentliggjort torsdag i Paris. Her blev det afsløret, at der venter hårde dage i Pyrenæerne allerede på 5. og 6. etape.

Løbets eneste tidskørsel er placeret i Alperne på 16. etape. Der er tale om en hård enkeltstart på 22 kilometer.

Vingegaard opholder sig aktuelt i Singapore, hvor han i denne weekend deltager i et opvisningsløb.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbericht

Yvonne Schumann
„Ein Abend voller Licht und Freude“