Sport - Ritzau

Vingegaard er langt fra Tour-form i Ganna-opvisning

Vingegaard er langt fra Tour-form i Ganna-opvisning

Vingegaard er langt fra Tour-form i Ganna-opvisning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ESP-VUELTA Foto: Cesar Manso/Ritzau Scanpix

Filippo Ganna vandt enkeltstarten i Vuelta a España, hvor Jonas Vingegaard måtte nøjes med tiendepladsen.

Sepp Kuss beholder den samlede føring i Vuelta a España efter et vellykket trøjeforsvar mod Remco Evenepoel og de øvrige forfølgere på 10. etapes enkeltstart.

Ingen af klassementfavoritterne kunne dog stille noget op mod enkeltstartsspecialisten Filippo Ganna, der vandt i overbevisende stil.

Italieneren fra Ineos var 16 sekunder bedre end Evenepoel, der var næsthurtigst på de 25,8 fortrinsvis flade kilometer omkring Valladolid. Primoz Roglic var yderligere 20 sekunder efter.

Jonas Vingegaard bekræftede, at han ikke er i samme form som under Tour de France ved at komme i mål i tiendebedste tid 1 minut og 17 sekunder efter Ganna.

Det var en Vingegaard i en noget anden udgave end i juli, hvor han benyttede netop enkeltstarten til at grundlægge sin triumf i verdens største cykelløb.

Dengang smadrede han al modstand. Nu, to måneder senere, rakte benene og kampformen til en præstation på det jævne. Meget kan stadig ske i bjergene, men umiddelbart ligner han ikke et oplagt bud på en samlet vinder.

Danskeren kan dog være nogenlunde tilfreds med sit holds udbytte af en etape, der på forhånd var udset som en afgørende styrkeprøve i klassementkampen.

Hans amerikanske bjerghjælper Sepp Kuss, der ikke just er kendt som ekspert i kampen mod uret, sled sig i mål på en 13.-plads. Frygten, for at Kuss kunne miste hele sit komfortable forspring i den samlede stilling, viste sig ubegrundet.

Han har stadig et hul på 26 sekunder ned til Marc Solér, der også kørte overraskende godt. Evenepoel er på tredjepladsen 1 minut og 9 sekunder efter.

Primoz Roglic, der var 42 sekunder hurtigere end medkaptajn Vingegaard er nummer fire, mens Vingegaard selv er nummer syv.

Onsdagens etape går over 163,2 kilometer og slutter med en stejl opkørsel i kategori 1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“