Sport - Ritzau

Vingegaard: Jeg sprængte mig selv i luften

Vingegaard: Jeg sprængte mig selv i luften

Vingegaard: Jeg sprængte mig selv i luften

Ritzau
Bergamo
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ITA-GIRO-DI-LOMBARDIA Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard erkender, at han ikke havde benene til at vinde Lombardiet Rundt, danskerens sidste løb i år.

Jonas Vingegaard havde drømt om at slutte 2022-sæsonen af med et stort resultat.

Men i lørdagens Lombardiet Rundt, årets sidste monument, måtte den danske stjerne nøjes med en 16.-plads.

Da den norditalienske cykelklassiker skulle afgøres, ville benene ikke, som Vingegaard ville. Det erkender han efter løbet, som thyboens Tour de France-rival Tadej Pogacar vandt for andet år i træk.

Sloveneren stak afsted med blandt andre Enric Mas på rutens næstsidste stigning, og Vingegaard måtte opgive at følge med.

- Jeg manglede et par procent. Jeg prøvede at indhente dem og gav alt, men jeg sprængte mig selv i luften, siger Vingegaard til Jumbo-Vismas hjemmeside.

- Jeg havde mulighed for at køre meget mere defensivt for at få en femteplads, men jeg valgte at spille alt eller intet og gå efter sejren.

- Jeg kan konkludere, at jeg bare ikke var stærk nok til at køre om sejren i dag. I slutningen af en fantastisk sæson er det ikke en katastrofe. Jeg var fokuseret på at vinde løbet. Desværre gik det ikke sådan.

Vingegaard slutter 2022-sæsonen med syv sejre, hvor den samlede triumf i Tour de France og de to etapesejre undervejs er de klart største.

Derudover vandt han 8. etape af World Tour-løbet Critérium du Dauphiné, ligesom han også kom først over stregen på to etaper i Kroatien Rundt i sidste uge. I slutningen af februar vandt han det franske endagsløb Drome Classic.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“