Sport - Ritzau

Vingegaard slår Pogacar med et minut i australsk sejr

Vingegaard slår Pogacar med et minut i australsk sejr

Vingegaard slår Pogacar med et minut i australsk sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE4 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard distancerer rivalen Tadej Pogacar med over et minut og er toer i Tour de France-klassement.

Den forsvarende danske Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, ligner allerede i Tourens første uge det bedste bud på en 2023-triumfator.

På Tourens 5. etape, hvor der på de 163 kilometer fra Pau til Laruns blev tilbagelagt en stigning uden for kategori samt en kategori 1-stigning, kørte danskeren således fra sin rival Tadej Pogacar (UAE).

På den sidste stigning satte Vingegaard sloveneren, og danskeren endte med at være 1 minut og 4 sekunder hurtigere end Pogacar.

Samtidig kørte Vingegaard sig op på løbets samlede andenplads.

Etapevinder var kort forinden blevet australieren Jai Hindley (Bora), der kørte alene over stregen og samtidig overtog den gule førertrøje fra britiske Adam Yates (UAE).

Spektakulært på etapen var også, at Hindley fik så lang snor i udbruddet af Vingegaard og Pogacar.

Hindley, der vandt Giro d'Italia sidste år, var på forhånd regnet som en farlig outsider til den samlede sejr. Alligevel fik hans udbrud lov til at få et hul på mere end fire minutter til Vingegaard og Pogacars gruppe undervejs.

Storfavoritterne viste sig dog at have nogenlunde styr på sagerne. Særligt Vingegaard, der med knap 20 kilometer tilbage sagde farvel til Pogacar, der ikke var i nærheden af at kunne følge danskeren.

På toppen af stigningen havde Vingegaard godt 40 sekunder til sin rival, og det voksede til mere end et minut på nedkørslen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“