Sport - Ritzau

Vingegaard tager sejr og førertrøje i spansk opvisning

Vingegaard tager sejr og førertrøje i spansk opvisning

Vingegaard tager sejr og førertrøje i spansk opvisning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
3rd Gran Camino cycling race - Stage 1 Foto: Cabalar/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard levede op til favoritværdigheden fredag i O Gran Camiño og tog overlegent årets første sejr.

Jonas Vingegaard var på forhånd udskreget som favorit på fredagens 151 kilometer lange 2. etape af O Gran Camiño. Og han levede på alle måder op til den.

Danskeren, som vandt løbet overlegende sidste år, knuste de øvrige bjergryttere på målstigningen og kørte alene til mål, hvor han snuppede både etapesejren og førertrøjen.

Han var 23 sekunder foran de nærmeste forfølgere, og med bonussekunder giver det ham en føring på 27 sekunder i klassementet.

De spanske vejrguder var igen ublide ved rytterne, som fredag mødte så meget blæst, at tiderne på den indledende enkeltstart forlods blev neutraliseret.

Fredag bød på masser af regn på turen fra Taboada til Chantada i den nordvestlige del af landet.

Et dusin ryttere trodsede vejret og drog efter 34 kilometer på togt med masser af kuperet rute og mere end 2700 højdemeter foran sig. Det skete efter en hektisk indledning med en masse angreb, hvor Vingegaard også selv viste sig fremme.

Den danske Visma-kaptajn havde tydeligvis planer på den afsluttende målstigning, så han sørgede for, at holdet holdt udbryderne i nogenlunde kort snor.

Forspringet nåede ikke meget over to minutter på noget tidspunkt, og selv om solen endelig afløste regnen 45 kilometer fra mål, var udbruddet dømt til at mislykkes.

Lidt efter ramte man Alto de San Pedro de Licora-stigningen, der også var etapens målstigning. To mand fra udbruddet krydsede målstregen første gang med 27 kilometer tilbage, og der var feltet kun omkring et minut væk.

Feltet var kraftigt decimeret, efter at Visma havde trykket på speederen opad og kørt Vingegaard i position til at køre for sejren.

De to første kilometer var de stejleste, og allerede der lancerede Vingegaard sit angreb. Med knap syv kilometer til mål trådte han an, og kun colombianerne Egan Bernal og Jefferson Cepeda kunne følge med.

De åd den sidste udbryder sammen, inden Vingegaard med fire kilometer igen øgede farten igen, og så kunne hverken Bernal eller Cepeda sidde med længere.

De sidste tre kilometer var flade og her buldrede han mod mål på de våde veje og triumferede for første gang i år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“