Sport - Ritzau

Virusramt verdensetter trak sig fra tennisturnering i Paris

Virusramt verdensetter trak sig fra tennisturnering i Paris

Virusramt verdensetter trak sig fra tennisturnering i Paris

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis: 6 Kings Slam exhibition tournament Foto: Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix

Et tarmvirus driller Jannik Sinner, som må opgive at stille til start i stor turnering i Paris.

Den danske tennisspiller Holger Rune har fået en konkurrent mindre i den store Masters 1000-turnering i Paris.

Tirsdag meddeler arrangøren på X, at verdensetteren Jannik Sinner er blevet syg og er tvunget til at trække sig. Det er et tarmvirus, der har forårsaget stjernens afbud.

- Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan deltage i Paris i denne uge. Jeg har fået et virus, som kommer til at påvirke mig de næste to-tre dage. Derfor er jeg ikke klar til at spille. Vi ses næste år, siger han i en video fra arrangøren.

Sinner har været sæsonens bedste tennisspiller, og den 23-årige italiener er strøget til tops i både Australian Open og US Open i år, ligesom han er sikker på at slutte året øverst på verdensranglisten.

Der har dog også været bump på vejen. Til sin egen store skuffelse gik han glip af OL i Paris.

Holger Rune åbner turneringen i Paris tirsdag eftermiddag mod Matteo Arnaldi.

I tredje runde stod den 13.-seedede dansker til at møde Jannik Sinner, men det kommer danskeren altså ikke til, såfremt han når så langt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“