Sport - Ritzau

VM-keeper bader sig i ros: Hun fik taget til at lette

VM-keeper bader sig i ros: Hun fik taget til at lette

VM-keeper bader sig i ros: Hun fik taget til at lette

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
VM kvindehåndbold: Danmark - Rumænien Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Althea Reinhardt var i hopla og endte med en redningsprocent på 58 efter blandt andet fire strafferedninger.

Spænding var der intet af, da Danmark tirsdag aften bankede Rumænien i den sidste gruppekamp ved VM, men store redninger blev det krydderi, der fik taget til at lette.

I første halvleg pillede Sandra Toft pynten af rumænerne i lange perioder, og i anden halvleg var Althea Reinhardt fuldstændig umulig at passere.

Andenkeeperen fra Odense Håndbold sluttede med en redningsprocent på 58, og især de fire straffekast, hun snuppede, blev fremhævet af landstræner Jesper Jensen efter storsejren på 39-23.

- Det fik taget til at lette. Det var superfedt, og hun stod helt suverænt, siger Jesper Jensen, som skynder sig at huske pressen på, at Sandra Toft stod næsten lige så godt.

Og mens to af verdens bedste keepere boltrer sig på banen, sidder en tredje klassekeeper, Anna Kristensen, på tribunen og kukkelurer som reserve, hvis noget skulle gå galt.

- Det er et kæmpe luksusproblem. Men det er bare for fedt. Det er nærmest ligegyldigt, hvem der står bag os, siger stregspiller Sarah Iversen, som måbede over Althea Reinhardts indtog i Boxen.

- Althea kom ind og viste, at hun er, lige hvor hun skal være. Det var lige præcis sådan noget, vi havde brug for. Selv om vi var langt foran, var det bare fedt, at hun på den måde gik ind og markerede sig, siger Iversen.

Der var også anerkendende ros at hente fra keeperkollega Sandra Toft.

- Hun læste straffeskytterne rigtig godt, så vi blev ved med at skifte, hver gang der var straffekast, og det var jo bare fedt, at hun fik de ekstra redninger, siger Sandra Toft.

Da Althea Reinhardt havde pillet sit andet straffekast, kunne Jesper Jensen godt lure, at hun var varm, og hun fik derfor lov at stå resten af kampen, hvor hun trods et skud i hovedet fik Boxen til at gynge.

Danmark er med storsejren videre til mellemrunden med fire point. Tyskland, Polen og Japan venter i løbet af den kommende uge.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“