Sport - Ritzau

Vrede fans kræver møde med Askous spillere efter nedtur

Vrede fans kræver møde med Askous spillere efter nedtur

Vrede fans kræver møde med Askous spillere efter nedtur

Ritzau
Göteborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - AC Horsens Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Et nederlag til bundproppen Varberg fik mandag aften IFK Göteborgs fans til at kræve et møde med spillerne.

Jens Berthel Askou har fået en besværlig start som cheftræner for den svenske traditionsklub IFK Göteborg.

Den danske træner har ikke formået at forbedre resultaterne i Göteborg, efter at han for en måned siden blev købt fri i AC Horsens for at rette op på en skidt sæsonstart i Allsvenskan.

Mandag aften tabte Göteborg foran 15.800 forventningsfulde fans med 1-2 på hjemmebane til bundproppen Varberg.

Efter slutfløjt krævede de mest passionerede fans et møde med Göteborg-spillerne.

Angriberen Marcus Berg forstår til fulde utilfredsheden med holdets indsats.

- Vi havde et møde med vores fans. Tre af dem fik lov til at føre ordet. De var meget direkte og tydelige.

- Man er enig i, hvad de sagde. Vi skal rejse os. De er der for os 24-7, og vi er nødt til at gøre det bedre og få de point, vi har brug for. Lige nu er vi nede i sølet, siger Marcus Berg.

- Jeg tror ikke, at vi fik skabt en eneste målchance i 90 minutter, og det er alt for dårligt.

Den 36-årige angriber blev selv skiftet ud i pausen til fordel for Arbnor Mucolli, der netop er skiftet til Göteborg fra Vejle.

- Det må jeg bare acceptere.

- Lige nu er det hårdt for både mig og holdet, siger Berg.

Siden Jens Berthel Askou overtog ansvaret i IFK Göteborg, er det blot blevet til et enkelt point i tre ligakampe. Holdet har otte point efter 14 spillerunder og er placeret under nedrykningsstregen.

IFK Göteborg har samme pointantal som Varberg, der har en dårligere målscore end Askous mandskab.

/ritzau/TT

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbericht

Yvonne Schumann
„Ein Abend voller Licht und Freude“