Sport - Ritzau

Wayne Rooney får managerjob i Englands næstbedste række

Wayne Rooney får managerjob i Englands næstbedste række

Wayne Rooney får managerjob i Englands næstbedste række

Ritzau
Birmingham
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-MLS-ROONEY Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Wayne Rooney skal forsøge at føre Birmingham FC mod Premier League. Han er på kontrakt i tre et halvt år.

Den tidligere engelske landsholdsspiller og nuværende manager Wayne Rooney kom blot til at gå arbejdsløs i få dage, inden han igen fik et job.

I weekenden stoppede han som træner i amerikanske DC United, men allerede onsdag blev han præsenteret som ny manager i Birmingham FC, der spiller i Englands næstbedste række, Championship.

Rooney har skrevet under på en aftale, der gælder i tre et halvt år, skriver Birmingham på sin hjemmeside.

Birmingham ligger aktuelt nummer seks i Championship, og Rooney ser spændende perspektiver i klubben.

Han mener, at klubben går en spændende tid i møde, og han fornemmer, at klubben har en klar plan for at realisere sine målsætninger.

- Vi har nogle spændende unge spillere i truppen og nogle, som stadig mangler at slå igennem på førsteholdet sammen med en kerne af erfarne professionelle, siger Wayne Rooney.

- Jeg har en klar måde, som jeg vil have holdet til at spille på, og mit trænerteam og jeg vil arbejde hårdt for at implementere det. Vi vil skabe en vinderkultur her med en identitet, der får fansene op at stå.

Den 37-årige Rooney blev ansat i DC United sidste år, men samarbejdet stoppede, efter at det ikke lykkedes at føre holdet til slutspillet.

Tidligere har han også stået i spidsen for Derby.

Som spiller huskes han mest for sine 13 år i Manchester United samt to perioder i Everton. Desuden nåede han 120 A-landskampe for England.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“